Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arbejdsmarked: revalidering har god effekt i Rebild

Efter I nogle år at have været et lidt overset værktøj til at hjælpe borgere i beskæftigelse, er der på ny kommet fokus på at bruge revalidering i Rebild Kommune, med god effekt.

Fra januar 2018 til marts 2019 er antallet af personer i revalidering steget fra 20 til 29 i kommunen. Formand for Rebild Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg Allan Busk siger:

- Siden det nye Arbejdsmarkedsudvalg tiltrådte i denne byrådsperiode, har vi ønsket, at der skulle sættes mere fokus på revalidering som ledige og sygemeldtes mulighed for en omskoling, så de kan fortsætte i et nyt fag, hvis de ikke længere var i stand til at arbejde i deres oprindelige fag. Det synes vi, at vi er kommet godt i gang med nu – som tallene på området også viser.

Arbejdsmarkedschef Susanne Nielsen, er enig:

- det har været en god proces igen at sætte mere fokus på revalidering. Vi havde nok nedprioriteret redskabet lidt i lyset af de mange reformer, der er rullet ind over beskæftigelsesområdet de seneste år. Det har vist sig, at revalidering er et rigtig godt redskab til at få folk i job og uddannelse igen og derfor også relevant til at understøtte virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Og vigtigst kan revalidering være med til at sikre, at folk kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

I figuren herunder ses andelen af personer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse i Rebild, Nordjylland og på landsplan de seneste fem år, seks måneder efter endt revalideringsforløb. Kilde: jobindsats.dk

Revalidering er et redskab, som har været en del af beskæftigelsesindsatsen siden 1960. Revalideringsforløb indeholder erhvervsrettede aktiviteter som eksempelvis faglige kurser, virksomhedspraktik, uddannelse samt økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesmålet for en revalidering skal så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Der skelnes som regel mellem uddannelsesrevalidering og virksomhedsrevalidering. 

Related links

Emner

Kategorier


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Relateret materiale

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild