Gå til indhold
Dette skilt minder bilisterne om, at de skal overholde fartgrænserne.
Dette skilt minder bilisterne om, at de skal overholde fartgrænserne.

Pressemeddelelse -

For høj fart skyld i mange ulykker

Der sker alt for mange trafikulykker på vejene på grund af for høj fart. Nu vil Rebild Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik have endnu flere trafikanter til at overholde fartgrænserne.

Hvert år er der mennesker, der kommer alvorligt til skade i trafikken eller i værste fald slet ikke kommer hjem til deres familie på grund af en ulykke, der kunne have været undgået.

I omkring halvdelen af dødsulykkerne på vejene er der blevet kørt for hurtigt i forhold til fartgrænsen eller vejr- og vejforholdene, viser tal fra Vejdirektoratet.

Derfor er Rebild Kommune gået med i den landsdækkende kampagne ”Sænk farten før det er for sent”. Det sker i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.

- Langs vejene har vi sat skilte op, der minder folk om at holde øje med deres fart. Vi ved, at en venlig påmindelse får mange bilister til lige at tjekke deres speedometer og tænke over deres fart. Det er vigtigt, at vi får flere til at overholde hastighedsgrænserne, så der sker færre trafikulykker, siger Lea Liv Pedersen fra Rebild Kommune.

Se den aktuelle kampagne ”Sænk Farten før det er for sent” her: https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/saenk-farten

Hvorfor kører vi for stærkt?

En stor del af dødsulykkerne i trafikken sker på landevejene især på grund af for høj fart og uopmærksomhed. Når man kører for stærkt, kan det betyde, at man ikke når at bremse i tide, hvis der sker noget uventet som for eksempel en modkørende, der pludselig trækker over i ens vognbane eller krydser vejen uden at have set sig for.

Sidste år spurgte Rådet for Sikker Trafik 1.472 bilister, hvor hurtigt de kører på landevejene. Hver tredje (34 %) svarede, at de ofte eller nogle gange kører 95 km/t på strækninger, hvor man maksimalt må køre 80 km/t. En del af bilisterne forklarer det med, at de følger trafikken eller ikke holdt øje med deres fart.

- Når man kører bare lidt for stærkt, så skal man bruge markant flere meter på at bremse, hvis der sker noget uforudset. På en landevej kan der pludseligt komme en bil, cykel eller et barn ud fra en sidevej eller udkørsel, og der er det vigtigt, at man kan nå at bremse, før det er for sent, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fartulykker koster dyrt

Foruden de store menneskelige omkostninger ved fartulykker, så har for høj fart og ulykkerne på vejene også en økonomisk betydning for samfundet.

De gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger per personskade i trafikken er på 4,6 millioner kroner. Det er for eksempel udgifter til politi- og redningsarbejde, hospitals- og plejeudgifter, manglende skatteindtægter etc.

Fakta:

Hvor mange meter skal du bruge på at bremse, og hvor sker fartulykkerne? Se mere på Rådet for Sikker Trafiks temaside om farten på vejene: www.sikkertrafik.dk/fart

Kontakt:

Lea Liv Pedersen fra Rebild Kommune: llip@rebild.dk, 41776224

Michelle Laviolette, seniorprojektleder, Rådet for Sikker Trafik: 24961144.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Mads Bang Pedersen

Mads Bang Pedersen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, krisekommunikation, sociale medier, video +45 20 61 21 69
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild