Gå til indhold
Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig på tværs af kommunegrænser
Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig på tværs af kommunegrænser

Pressemeddelelse -

​Grænseløst: Nyt tværkommunalt samarbejde skal sikre virksomhederne de rigtige kompetencer

Beskæftigelsen i Danmark er rekordhøj, og virksomhederne tørster efter kvalificeret arbejdskraft. Som modtræk er tre nordjyske kommuner nu gået sammen i et strategisk samarbejde, der skal optimere virksomheder og lediges mulighed for at finde sammen på tværs af kommunegrænser.

Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild Kommuner er de tre nabokommuner, der har valgt at sætte ind over for en ny dansk problemstilling, nemlig manglen på arbejdskraft.

Grænseløs hjælp

Mangler en virksomhed arbejdskraft og henvender sig til en af de tre kommuner, sættes der nu en efterlysning i gang, som går hen over kommunegrænsen. Med andre ord tredobles chancen nu for, at virksomhed og ledig finder sammen i et perfekt match.

Formand for Arbejdsmarked og Uddannelse i Mariagerfjord kommune, Edin Hajder (A),

- Arbejdsmarkedet kender ingen grænser. Derfor er jeg glad for, at vi på tværs af de tre himmerlandske kommuner tilbyder vores virksomheder en samlet og koordineret service. Jeg forventer, at det nu bliver endnu nemmere for virksomhederne at samarbejde med kommunerne om at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Kommunerne vil række hånden (mere) ud

Som del af den tværkommunale strategi vil virksomhederne i højere grad end tidligere proaktivt opsøge virksomhederne og gøre opmærksom på sig selv og den hjælp de kan tilbyde.

Brian Christensen (DF), Formand for arbejdsmarkedsudvalget i Vesthimmerland,

- Hvis vi skal fastholde og tiltrække virksomheder i Himmerland, bliver vi nødt til at stå sammen om at sikre de lokale virksomheder kvalificeret arbejdskraft. Det skal være nemt at drive virksomhed i Himmerland og de rigtige medarbejdere er nødvendige for virksomhedernes mulighed for at vækste. Vi regner med, at en mere opsøgende indsats vil øge samarbejdet med virksomhederne - målsætningen er, at virksomhederne i højere grad end tidligere vil gøre brug af jobcentrenes muligheder og hjælp, til gavn for alle.

Gratis hjælp til rekruttering og støtte til opkvalificering af den ledige

Formand for arbejdsmarkedsudvalget i Rebild Kommune, Allan Busk, ønsker det nye samarbejde velkomment og håber, at virksomhederne i endnu højere grad vil gøre brug af jobcentrene,

- Det er de samme ledige, der står opført i arkiverne hos både private og offentlige rekrutteringsvirksomheder, men kommunerne har rigtig mange muligheder for – ganske gratis for virksomheden – at hjælpe med at finde den rigtige medarbejder. I Rebild er vi også parate til at opkvalificere den ledige, så kompetencerne tilpasses virksomhedernes specifikke behov.

Foretrukken rekrutteringspartner

Kommunernes målsætning er, at virksomhederne vil opleve en ensartet, høj service - uafhængigt af hvilken kommune, de er i kontakt med. Både når det gælder store, mellemstore og helt små virksomheder. Jobcentrene skal nu i gang med at oprette en fælles rekrutteringsservice og kontaktstrategi, men centercheferne i de tre kommuner garanterer, at alle tre jobcentre allerede er gearede til at samarbejde på tværs af kommunegrænserne, hvis virksomhederne har brug for hjælp til at finde deres næste medarbejder.

For mere information kontakt venligst: 

Michael Tidemand, Arbejdsmarkedschef, Mariagerfjord Kommune, tlf.: 23 33 50 03

Lone Lollesgaard, Uddannelses- og Arbejdsmarkedschef, Vesthimmerland Kommune, tlf.: 99 66 77 01

Susanne Nielsen, Arbejdsmarkedschef, Rebild Kommune, tlf.: 40 84 53 83

Related links

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Mads Bang Pedersen

Mads Bang Pedersen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, krisekommunikation, sociale medier, video +45 20 61 21 69
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild