Gå til indhold
Indvielse af Max Heniushytten i Rebild Bakker
Indvielse af Max Heniushytten i Rebild Bakker

Pressemeddelelse -

Indvielse af ny bålhytte og legeplads i Rebild Bakker

Ca. 500 besøgende lå vejen forbi indvielsen og de mange aktiviteter som RebildGuiderne, Cimbrer-spejderne og naturvejleder Søren Risborg stod bag. Ud af disse havde 287 besøgende allerede meldt deres ankomst på forhånd - og på den vis sikret sig en pølse med brød, som selvfølgelig skulle grilles over åben ild i bålhytten.

Max Heniushytten

Hytten har fået navn efter Rebildfesternes grundlægger, dansk-amerikaneren Max Henius. Uden Max Henius ville der ingen Rebildfest være, og da bålhytten ligger som nabo til ’Gryden’, som er stedet hvor 4. juli festen afholdes hvert år, lå navnet lige til sidebenet, og ærer derved den gamle udvandrerhistorie der er tilknyttet området.

-Vi har været spændte på at se den færdige bålhytte og legeplads, og glæder os til at se den i brug. Vi håber jo, at den bliver brugt flittigt af de mange gæster i området og vil opfordre vores besøgende til at spise madpakker, holde komsammener, grillaftner og hygge med snobrød og måske fortælle en røverhistorie eller to i bålets skær, fortæller destinationsudvikler Maria Lynge fra RebildPorten.

Dobbelt op på indvielser
Det var ikke kun bålhytten som stod klar. En legeplads ved indgangen til Rebild Bakker stod også klar til at blive indtaget af masser af legeglade børn, som gerne testede legepladsens muligheder af.

-Min forgænger Anny Winther havde allerede både legeplads og bålhytte i tankerne, og ideen var så god, at vi selvfølgelig ikke kunne give slip på den. Så nu er vi så nået i mål, og står med hele to dejlige steder til glæde for alle. Udtaler borgmester Leon Sebbelin.

Legepladsen er en bevægelsesbane, udført i robinie, der ikke skæmmer naturen. Det var et krav fra Fredningsnævnet, at legepladsen ikke skulle kunne ses fra p-pladsen. Bevægelsesbanen udnytter terrænforskellene på stedet, hvor der kun er fjernet buske og underskov. Træerne er blevet bevaret i det fredede område, hvilket giver en følelse af ro og hygge omkring legepladsen.

-Både bålhytten og legepladsen er sammen med RebildPorten en kæmpe gevinst og fordel for hele vores område, og som indbyder til så mange muligheder for både de lokale og gæster: Muligheder som sådan et arrangement som indvielsen i dag, hvor RebildGuiderne, Naturvejleder Søren Risborg og Cimbrer-spejderne står for spændende aktiviteter og samler alle disse mennesker til en god dag.

Tillykke til os alle sammen

Skovrider Bendt Egede fortalte i sin indvielsestale, at den opgradering af området, som disse to steder muliggør for området, kun er endnu et bevis for at Rebild Bakker i sandhed er en naturperle i højeste klasse:

-Denne opgradering af skovens muligheder viser hvor særligt dette område er. Via samarbejder mellem forskellige aktører har vi givet vores besøgende endnu en stor oplevelse her midt i Rebild Bakker. Der er ca. 300.000 gæster årligt i Rebild Bakker, og med disse steder, ved indgangen til Rebild Bakker, kan man kun glæde sig over hvilken naturperle det er. Så jeg kan kun sige tillykke til os alle.

Rebild Kommune har fået tilladelse af fredningsmyndighederne til at opføre en bålhytte i hjertet af Rebild Bakker. Byrådet bevilgede 700.000 kr., som nu er blevet brugt til legeplads og bålhytte. (Bålhytten har også modtaget støtte fra Lokale og Anlægsfonden og LAG-midlerne.)

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jesper Greth

Jesper Greth

Pressekontakt Borgmester +45 40 62 78 52
Jesper Carlsen

Jesper Carlsen

Pressekontakt Kommunaldirektør +45 99 88 99 01
Aktindsigt

Aktindsigt

Pressekontakt Ønsker du at søge aktindsigt, skal du bruge vores hovedpostkasse. +45 99 88 99 88
Mads Bang Pedersen

Mads Bang Pedersen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, krisekommunikation, sociale medier, video +45 20 61 21 69
Allan Pinnerup

Allan Pinnerup

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Presse, hjemmeside, krisekommunikation, sociale medier, video +45 24 96 07 32

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild