Gå til indhold
Konkret handling for et bedre miljø

Pressemeddelelse -

Konkret handling for et bedre miljø

Kommunal jord i Nørager overdrages til bynær skov og Kick Off for Klima Rebild 2018 på én og samme dag. Både den kommende skovrejsning og næste års klimauger får praktiske konsekvenser i form af et bedre klima.

Torsdag den 5. oktober foretog borgmester Leon Sebbelin en symbolsk overdragelse af seks hektar kommunal jord ved Sortebakken i Nørager til Naturstyrelsen. Skovrider Bendt Egede Andersen kvitte-rede for gaven med en oplysning om, at der vil blive plantet 30.000 træer på arealet – ét for hver indbygger i kommunen.

- Et stykke skov på seks hektar binder i hele sin levetid halvdelen af den mængde CO2, som Rebild Kommune udleder på ét år, så klimaskov er et dækkende udtryk for den bynære natur, som Nøragers indbyggere ad åre kan gå tur i. Vi vil arbejde på, at tilplantningen kan ske i forbindelse med klima-ugerne til næste år, oplyste Bendt Egede.

5. udgave af Klima Rebild skudt i gang

I forlængelse af overdragelsesceremonien var der Kick Off på Sortebakkeskolen for næste års klima-uger. Mødet blev indledt af formanden for Det Grønne Råd, Randi Stub Pedersen, hvorefter naturvej-leder og ordstyrer Gert Rubæk satte gang i dialogen.

Leon Sebbelin fortalte, at 2018-budgettet fordobler kommunens økonomiske støtte til klimaugerne, så der nu afsættes 200.000 kr. Han glædede sig over beslutningen, fordi Klima Rebild i løbet af få år har udviklet sig til en enestående event, som andre kommuner søger inspiration i.

- To ting gør Klima Rebild til noget ganske særligt. Det første er arrangementets bredde. Rigtig man-ge forskellige grupper tager del i klimaugerne, og det er en styrke. Det andet er, at klimaugernes aktiviteter er jordnære, praktiske og konkrete. Hvis vi skal løse klimaudfordringen, gælder det om at dele opgaven op i overkommelige bidder, så vi hver især kan overkomme at gøre noget.

Mange af de fremmødte blandede sig i den indledende snak med gode ideer til, hvor vi kan sætte ind for at få et bedre klima. Flere undertregede, at inddragelse af børn og unge er vejen frem. Som direktør Jane Andersen fra Comwell sagde:

- For folk i vores alder er løbet kørt. Vi har svært ved at ændre adfærd. Derfor må vi have de unge på banen.

Mad var et andet emne. Vi kan gøre meget ved at undgå madspild og ved at bruge lokale råvarer. Genskabelse af våde enge blev også nævnt. Og så var der tilfredshed med, at kommunens borgere nu er begyndt at sortere affald. Flere mente dog, at den nye model slet ikke er ambitiøs nok.

Idéudvikling

Efter den indledende snak delte folk sig i fem emnegrupper for at få gode ideer til Klima Rebild 2018. De fem enmer var: Energi, byggeri, skov/træ, Børn og unge, Kunst, kultur og natur, Landbrug og fø-devarer samt Genbrug og upcycling.

Det kom der mange gode ideer ud af, som mødedeltagerne vil arbejde videre med. Der er foreløbig berammet et fælles møde den 23. november, der vil give et overblik over, hvor langt folk er kommet med at virkeliggøre ideerne.

Hvis der er interesserede, som har lyst til at bidrage med ideer eller arbejdskaft, kan de kontakte udviklingskonsulent Sara Tornøe, Center Kultur og Fritid, telefon 99 88 77 14, mail sato@rebild.dk.

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Sara Tornøe

Sara Tornøe

Udviklingskonsulent Landdistriktsudvikling, Kultur og fritid +45 22 38 57 74

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild