Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lokalområder kan søge penge til sundhed

14 lokalsamfund kan søge om penge til sundhed

Sundhedsudvalget har besluttet at projekt Borgerbudget ”Sundhed for pengene” skal fortsætte. 14 lokalsamfund kan søge de tre puljer på hver 65.000 kr., som bliver uddelt i starten af 2018.

Lokalområderne bestemmer selv deres projekter

På baggrund af Sundhedsprofilen, som hvert fjerde år undersøger borgernes sundhed i de enkelte kommuner, er der udvalgt 14 lokalområder i kommunen, som kan søge penge til sundhedsfremmende projekter. De udvalgte sogne er: Binderup, Blenstrup, Brorstrup, Bælum, Durup, Haverslev, Ravnkilde, Rørbæk, Skibsted, Solbjerg, St. Brøndum, Suldrup, Sønderup og Veggerby.

De lokale borgere bestemmer selv, hvordan pengene skal anvendes. For at komme i betragtning er det afgørende, at lokalområdet er motiveret for at fremme sundheden, og at der ligger en plan for, hvordan borgerne vil blive involveret.

Kom og hør nærmere om ”Sundhed for pengene”

Der holdes informationsmøde mandag den 9. januar 2018. På mødet kan repræsentanter fra de 14 sogne komme og høre nærmere om projektet – og møde nogle af deltagerne fra sidste år.

Der er ansøgningsfrist mandag den 29. januar 2018. På baggrund af de motiverede ansøgninger og et ønske om en vis geografisk spredning, udvælger kommunen tre lokalområder blandt de ansøgende. De får 65.000 kr. Hvad de konkret vil bruge pengene til, finder de i fællesskab ud af, når projektet kommer i gang.

Aktiviteter også godt for fællesskabet

Sundhedsudvalgets formand Annette Søegaard, der har fulgt Borgerbudget ”Sundhed for pengene” tæt, siger: - Det har været godt at se det engagement og de sundhedsfremmende aktiviteter, der er blevet skabt ude lokalt de seneste tre år. Det er mit indtryk, at nye folk er kommet med i fællesskaberne i de deltagende lokalområder og deltagerne melder tilbage at de har været glade for muligheden for at sætte lokal fokus på sundheden.

Yderligere oplysninger

Læs mere på www.rebild.dk/sundhedforpengene.

Emner


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Inge Kjær Andersen

Inge Kjær Andersen

Udviklingskonsulent Sundhed +45 99 88 91 25

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild