Pressemeddelelse -
Nyansat kontraktholder for Børnehusene Støvring Nord
Rebild Kommune har ansat Kenny Kjæhr som ny kontraktholder for Børnehusene Støvring Nord.
Det var et 100% enigt ansættelsesudvalg, bestående af forældre, medarbejdere og daglige ledere - der i et stærkt ansøgerfelt - valgte at pege på Kenny.
Jeg er overbevist om, at vi med Kenny Kjæhr som kontraktholder for Børnehusene i Støvring Nord får en leder, der både vil sørge for, at bevare alt det gode der er i de forskellige børnehuse og samtidig udvikle det samlede tilbud i området, siger Mads Rune Jørgensen, Børne- og Ungechef i Rebild Kommune.
En glad Kenny Kjæhr, glæder sig til at tage ansvaret for et, ifølge kontraktholderen, i forvejen veldrevet område. Ikke mindst glæder han sig til at medvirke til styrkelsen af de gode betingelser for læring og trivsel,
- Jeg er meget glad og stolt over at blive valgt som kommende kontraktholder for Børnehusene i Støvring Nord.
Området er i forvejen veldrevet og har dygtige institutionsledere og personaler. Vi skal nu sammen med en engageret forældrebestyrelse videreudvikle Børnehusene i Støvring Nord, hvor målet altid vil være, at skabe de bedst mulige betingelser for læring og trivsel for børnene. Jeg glæder mig meget til at komme i gang og lære børn, forældre, personaler og hele organisationen i Rebild Kommune at kende.
Fakta
- Børnehusene Støvring Nord består af 3 institutioner: Naturbørnehaven Skovhuset, Børnehaven Bavnebakken og Børnehuset Kronhjorten.
- Børnehusene er beliggende inden for 1 km i radius, hvor også Bavnebakkeskolen og SFOén Kernehuset har adresse. Samlet rummer Børnehusene cirka 220 børn.
- Ledelsesmæssigt er Børnehusene Støvring Nord organiseret med en kontraktholder og 3 daglig pædagogiske ledere.
- Kenny Kjæhr er ansat fra 1. januar 2018.
For mere information kontakt venligst
Mads Rune Jørgensen, Børne- og Ungechef, tlf.: 99 88 77 95, mobil: 23 47 46 75
Related links
Emner
Regions
Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.