Gå til indhold
Kortet er lige til at stikke i lommen
Kortet er lige til at stikke i lommen

Pressemeddelelse -

Nyt, handy turistkort over Rebild Kommune

Kortet afløser blandt andet mere ordrige foldere som ”Spisesteder” og ”Overnatninger”, der havde beskrivelser af de enkelte spise- og overnatningssteder. Initiativet gør det mere overskueligt at være turist i kommunen, og billedligt talt præsenterer kortet kommunens samlede turist-fristelser på et sølvfad.

Nettet kan ikke det hele

Teamkoordinator på kommunens turistkontor Bodil Christensen glæder sig over det nye kort,

- vores gæster kan med det nye kort i hånden lynhurtigt orientere sig geografisk og finde ud af: Hvor man kan overnatte, hvor man kan spise, og hvilke spændende oplevelser der venter én.

I RebildPorten prøver vi hele tiden at balancere mellem muligheden for elektronisk information og behovet for personlig vejledning og god gammeldags papirinformation. Nettet og den elektroniske information kan bruges til meget. For eksempel kan det være kanal for stemningsfulde videofilm og gode opdaterede hjemmesider. Men nettet ikke altid nok. Turisterne sætter stor pris på 1:1 personlig vejledning, gerne suppleret med gode kort. I den sammenhæng forventer vi os rigtig meget af det nye oversigtskort.

Kortet viser den omtrentlige geografiske placering og oplyser adresse, telefon og hjemmeside. Interesserede kan så selv finde supplerende oplysninger på nettet eller ved telefonisk kontakt.

En på opleveren

Som nævnt erstatter det nye kort tidligere foldere med spise- og overnatningssteder. Dem er der henholdsvis 25 og 20 af i kommunen.

Som noget nyt markerer kortet også de steder og events, som går under overskriften ”oplevelser”. De 25 oplevelser udgør en pose meget blandede bolsjer. Der er traditionelle oplevelser og events a la de lokale turisme-fyrtårne Opera i Rebild og Rebildfesten plus museer og aktivitetssteder, eksempelvis Rebildcentret, Museum Rebild, Nysumbanen og Buderupholm Put & Take.

Derudover kan interesserede også – under oplevelselseshatten – finde steder, hvor man kan købe gode lokale råvarer. Det viser, at mad som oplevelse er blevet en væsentlig brik på turismelandkortet.

For både turister og lokale borgere

Det siger sig selv, at kortet er en gave til områdets turister. Hurtigt overblik og mulighed for selv at indhente yderligere oplysninger. Kortet kan imidlertid også bruges af kommunens egne borgere. De fleste kan finde inspiration og nyttige kontaktoplysninger til eget brug, og så er kortet et godt redskab, når man får besøg af familie og venner, som ikke kender Rebild så godt.

Emner

Kategorier


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Jane Bejlegaard Lindberg

Jane Bejlegaard Lindberg

Erhvervs- og turistchef Erhvervs og turisme 50825593

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild