Gå til indhold
Borgmester Leon Sebbelin byder velkommen
Borgmester Leon Sebbelin byder velkommen

Pressemeddelelse -

Rebild: Bæredygtigt byggeri sat på formel – DGNB

I forbindelse med Rebild Kommunes klima-uger blev bæredygtigt byggeri, og hvordan arbejdes der ud fra bæredygtige byggemetoder sat på dagsordenen til et netværksmøde for den lokale bygge- og anlægsbranche torsdag den 22. marts. Arrangørerne bag mødet, Rebild Kommune og Business Rebild, stillede desuden skarpt på fremtidens efterspørgsel på bæredygtig tiltag for både private- og offentlige byggerier.

Rebild Kommunes borgmester Leon Sebbelin bød de fremmødte virksomhederne velkommen og kunne berette om de overordnede visioner og målsætning for miljø og klima i Rebild Kommune, herunder ift. bygge og anlægsområdet.

Med overliggeren ”bæredygtigt byggeri”, blev der zoomet ind på et kommende byggeprojekt, børnehaven Rådyret i Støvring, hvor byrådet har besluttet at bygge ud fra DGNB metoden.

- DGNB er en international bæredygtighedscertificering, der har til formål at fremme bæredygtighed i det byggede miljø. I Danmark er det muligt at certificere forskellige typer bygninger, både eksisterende og nye samt byområder. Gennem værktøjer som livscyklus vurdering og beregning af levetidsomkostninger er DGNB med til at skabe et langsigtet billede af bygningens performance, udtaler Jakob Dahl, der er bygningskonstruktør i Rebild Kommune.

På mødet præsenteret Rambøll på vegne af HP Byg, der er projektleder på Rådyret, byggeprocessen ifm. DGNB-byggeri. For tilhørerne var det også interessant at høre om, hvilke krav der er til underleverandører i et DGNB-byggeprojekt.

Morten Vinde fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark præsenterede tendenser inden for bæredygtigt byggeri, og hvordan man oplever at bæredygtighed efterspørges i stigende grad i byggeriet.

- Bæredygtighed er komplekst, og derfor er der behov for vidensdeling på tværs af byggeriets værdikæde. De rette kompetencerne er nødvendige for at bygge bæredygtigt og for at udvikle nye forretningsmuligheder, siger Morten Vinde.

Rebild Kommune har med det bæredygtige byggeprojekt, Rådyret, tilladt sig at have fokus på den cirkulære økonomi frem for udelukkende økonomiske perspektiver.

- Med byggeprojektet, Rådyret, har man taget ansvar for miljøet og det samlede ”foot print” både ift. selve byggeriet men også ift. den videre drift af børnehaven. Derudover er der mange fordele som bygherrer, når det kommer til et DGNG projekt, hvor særligt processen er i fokus, hvilket giver bygherrer mulighed for at få et hurtigt og klart overblik, uddyber Jakob Dahl.

Netværksmøderne for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har til formål, at inspirere og give ny viden om byggeprojekter og dermed sikre, at de forbliver konkurrencedygtige, derfor er de højt prioriteret hos det lokale erhvervskontor i Rebild Kommune.

- Det er for os vigtigt, at vi er med til at videreformidle den nyeste viden, så virksomhederne i Rebild Kommune er på forkant med nye forretningsmuligheder. I forhold til bygge- og anlægsbranchen oplever vi en stigende efterspørgsel efter bæredygtig og energibesparende løsninger, hvilket disse netværksmøder er med til at imødekomme, udtaler erhvervs- og turistchef, Jane Bejlegaard Lindberg, Business Rebild.

Business Rebild holder løbende netværksmøder for bygge- og anlægsbranchen i Rebild. Hvis du er interesseret i at høre mere om netværksaktiviteterne, kan du kontakte Birgitte Frost Larsen, konsulent hos Business Rebild på tlf. 2338 0517.

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Birgitte Frost Larsen

Birgitte Frost Larsen

Konsulent Business Rebild 23 38 05 17
Jane Bejlegaard Lindberg

Jane Bejlegaard Lindberg

Erhvervs- og turistchef Erhvervs og turisme 50825593

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild