Gå til indhold
Tri ved søen 2017
Tri ved søen 2017

Pressemeddelelse -

Triathlon i Triatland er uhyre populært

For tredje år i træk lokker triathlon-løb mange deltagere til St. Økssø. Den 26. og 27. maj afvikles seks forskellige løb – to af dem for børn – med i alt næste 600 deltagere.

Martin Uttrup er sammen med Palle Sørensen mændene bag Tri ved søen. Som aktive triathlon-udøvere og løbsarrangører havde Martin og Palle i længere tid haft ønske om at lægge et triathlon i og omkring St. Økssø, fordi de mente, at omgivelserne netop her er enestående og perfekte til at svømme, cykle og løbe i. Den vurdering var de ikke ene om, viste det sig, da Tri ved søen blev afviklet for første gang i 2016. Folk fra nær og fjern strømmede til, både som deltagere og tilskuere. Og det gør de stadig for tredje år i træk. Med næsten 600 tilmeldte, kan arrangørerne igen i år melde alt udsolgt.

Triathlon for alle

Sådan kalder Martin og Palle deres eventfirma. Og det er sådan triathlonstævnet er tilrettelagt. Både erfarne triatleter og nybegyndere er velkomne. Der er to børnedistancer - en for seks til otte år, og en for otte til tolv år. De afvikles lørdag den 26. maj sammen med en 1/8 distance og en ¼ stafetdistance. Søndag den 27. maj er dagen for de mest krævende løb, nemlig en 1/4 og en ½ distance.

½ distancen består af et halvt maratonløb - 21,1 km - kombineret med 1.900 m svømning og en cykelrute på 90 km.

Mange mennesker, men afviklingen modvirker trængsel

Skiftezonen er placeret ved Mosskovpavillonen, og den sidste del af vejen hertil er afspærret for tilkørsel. Biler skal derfor parkeres på Jamborettepladsen, og man må regne med at skulle gå de sidste 500 m. Samtlige løberuter går rundt om St.Økssø, og cykelruten er lagt i en trekant mellem skoven, Arden og Astrup. På vejen er det forbudt at ligge på hjul af hinanden, og man må ikke komme nærmere den forankørende end 10 m, med mindre man lægger an til overhaling. Vejene er ikke afspærrede for almindelig trafik, så både stævnedeltagere og tilfældige trafikanter bedes tage hensyn, mens løbene pågår mellem kl. 11 og 13 om lørdagen og kl. 10 og 13 om søndagen.

Rold Skov og Rebild Bakker er Triatland Rebild

Triatland Rebild udgøres geografisk af Rebild Kommunes centrum i Rebild Bakker og Rold Skov. I området afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents.

Ud over Tri ved søen er de mere spektakulære arrangementer i resten af året:

Rebildløbet den 9. juni, 10 timer i Rebild den 16. juni, DGI Hærvejsløbet den 23. juni, 8 Timers Trail Challenge den 30. juni, Rold Skov Crosstriathlon den 12. august, Triatlandløbet den 22. august (tilmeldingen er åben), Cykelstafetten / Carlos Sastre Classic den 2. september, Rold Skov Open Water 2018 den 9. september og Rebild2Dages den 15. og 16. september.

Emner


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Pernille Mulvad Møller

Pernille Mulvad Møller

Destinationsudvikler Turisme og oplevelser +45 22 60 72 89

Om os

Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild