Gå til indhold
Renault R.S. 2018 F1 racer
Renault R.S. 2018 F1 racer

Pressemeddelelse -

Her er Renaults 2018 F1-racer

Renault Sport F1 Team har præsenteret deres nye Formel 1-bil til 2018-sæsonen. Renault R.S.18 bygger videre på mange af de ideer, der rykkede teamet fra niendepladsen i konstruktør-VM 2016 til sjettepladsen sidste år. Blandt andet er hjulophæng og affjedring optimeret, og bilens aerodynamiske downforce er øget. Rent visuelt er den største ændring dog den ’halo’-sikkerhedsbøjle omkring cockpittet, som alle Formel 1-biler skal være udstyret med fra denne sæson.

Både holdbarhed og ydelse i den 1,6-liters V6 turbo-hybridmotor er også forbedret til den nye sæson, hvor motorerne i gennemsnit skal holde til syv løb (i 2017 var det ’kun’ fem løb).

”Vi er et team i fremgang,” slog Renault Sport Racing-præsident Jérôme Stoll fast ved præsentationen af den nye bil. ”Jeg er sikker på, at vi i år kommer endnu tættere på vores langsigtede mål om at vinde grandprix’er og VM-titler”.

Renault R.S.18 skal køres af Nico Hülkenberg (Tyskland) og Carlos Sainz Jr (Spanien).

”Vi skal bygge videre på den solide platform, vi etablerede sidste år,” siger Hülkenberg. ”Efter at have fulgt udviklingen af R.S.18 er jeg begejstret over udsigterne for den kommende sæson.”

Sainz Jr tilføjer: ”Målet et at tage endnu et skridt i den rigtige retning – for mig personligt og for hele teamet.”

Allerede på mandag (26. februar) begynder Renault Sport F1 og de øvrige Formel 1-teams vinterens første test på Circuit Barcelona-Catalunya i Spanien. Årets F1 kalender starter for alvor den 25. marts til det Australske Grand Prix.

Renault annoncerede også, at den 22-årige englænder Jake Aitken bliver teamets nye tredje- og reservekører, mens russeren Artem Markelov er ny test- og udviklingskører.

Lidt længere nede af Renaults talent-stige er den 16-årige dansker Christian Lundgaard på plads i det såkaldte Renault Sport Academy. Han stiller i år op i Euroserien i Formel Renault 2,0, der tidligere har uddannet en lang række af de nuværende Formel 1-kørere inklusiv Lewis Hamilton, Kimi Raikkonen, Daniel Ricciardo og Kevin Magnussen.

Læs mere via: https://www.renaultsport.com/

Emner

Kategorier


Læs mere via: https://www.renaultsport.com/

Kontakt Pressechef Søren Ignaz Renault Danmark for yderligere info – Telefon 2464 3941 eller email soren.ignaz@renault.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark