Gå til indhold
Kjeld fra Gladsaxe er nordens bedste

Pressemeddelelse -

Kjeld fra Gladsaxe er nordens bedste

På værkstedet hos Bilia i Gladsaxe går der en mand rundt, der kan noget andre ikke kan. Han er faktisk så god til at finde fejl og reparerer dem, at han netop har vundet tiltlen som nordens bedste Renault tekniker.


Navnet er Larsen – Kjeld Larsen med licens til at finde fejl og reparere dem. Ja, det er ikke så glamourøst at være tekniker på et Renault værksted som det er at være hemmelig agent hos MI6. Men, der er nok flere mennesker, der er glade for at Kjeld Larsen har haft fingrene i deres biler, end der er folk, der er taknemmelige for Bond.

For Kjeld Larsen kan nemlig noget ingen andre kan lige så godt. Hverken herhjemme eller i vores nabolande, Sverige, Norge eller Finland. I den netop overståede Renault Nordic Technical Challenge – en konkurrence mellem de 120 bedste Renault mekanikere i norden - løb Kjeld Larsen helt fortjent med titlen som den bedste.

Finalen foregik i Paris, men inden han og syv andre finalister kom så langt, var de gennem et nåleøje af de mindre. Gennem det seneste år har mere end 120 mekanikere dystet om de otte pladser i finalen. En finale, der i øvrigt også havde deltagelse af endnu en dansker, Hans Jensen fra Bilia i Roskilde, der dog ikke nåede op på podiet. 

Men i Paris blev fårene skilt fra bukkene og Kjeld Larsen blev en suveræn nummer et.

” Det var en både spændende og hård dag. Først havde vi en lang formiddag med praktiske prøver bestående af diagnose og fejlfinding på biler og eftermiddagen var fyldt op med teori og med 90 teoretiske spørgsmål. Heldigvis var jeg så den, der samlet var bedst, og det er jeg da stolt af, siger Kjeld Larsen fra Bilia i Gladsaxe. 

Stolt er også Renaults danske ansvarlige for konkurrencen - teknisk ekspert Preben Sørensen fra Renault Danmark. 

” Jeg vidste godt, at vi har dygtige mekanikere/teknikere hos vores autoriserede værksteder. Men det er da klart, at det varmer at slå vores kolleger i de tre andre nordiske lande”, siger Preben Sørensen og fortsætter. ”Det er også et signal om, at vores danske Renault teknikere har et niveau, hvor vi kan konkurrerer og endda slå de bedste. For kunderne betyder det jo, at et autoriseret Renault-værksted er garanti for den største kompetence”, siger Preben Sørensen fra Renault Danmark. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark