Skip to main content

Ny Dacia Duster - Hele Danmarks SUV

Pressemeddelelse   •   Feb 09, 2018 09:29 CET

Nyt design - stadig rustik og fuld af karisma - Ny Duster er en gennemført bil

Hvor meget bil eller sågar SUV får man for 139.900 kr. i dagens Danmark? Det spørgsmål er både nemt og svært at svare på. Nemt fordi en prøvetur i den nye Dacia Duster giver det enkle svar og svært fordi du tænker ”hvordan kan det lade sig gøre” i samme sætning.Nyeste generation er mere komfortabel, mere gennemført og en langt bedre bil. Men en Duster er stadig et alsidigt køretøj, der tåler hverdagens arbejdsraseri og byder også ind med udstyr og firhjulstræk, der vil appellere til fritidsaktiviteter og weekendture. Den nye Dacia Duster er i Danmark nu og til salg i hele landet i 4 forskellige udstyrstrin og 2 nye farver.

Formlen for succesen er faktisk ganske simpel – det er lykkedes Renault ejede Dacia at optimere uden at gå på kompromis og det er hele essensen i at være en del af Renault familien. Det gør Dacia bilerne og dermed også den nye Duster til en global bil fyldt med innovation og udvikling fra moderselskabet.Det kommer kunderne til gode og især i Danmark er det interessant at sige, at Dacia Duster er den bil hvor du får mest bil for hver en krone.

Da Dacia kom til Danmark for små 5 år siden havde kun de allermest optimistiske spået den udvikling og succes som mærket har oplevet. Det er gået godt med at åbne danskernes øjne for kvalitet til overkommelig pris og modelrækken med Duster i spidsen forfulgt af Sandero, Dokker, Lodgy og Logan har fået fat i Danmark. Over 16.000 biler er solgt til danskerne og der kører ca. 5.000 Dustere rundt på de danske veje.I 2018 udvides forhandlernettet og det forventes at endnu flere danskere hopper på Dacia og Dusterbølgen især når kvaliteterne fra den nye Duster bliver kendt.

100 % Ny Duster

I Danmark er SUV hypen på sit højeste og en Dacia Duster er pt et rigtig godt bud på en gennemført SUV i en kvalitet og til en pris ingen kan matche. Tag f.eks. en Duster 4x4 med den solide 1.5 dCi motor med 109 hk og comfort udstyr til 223.490 kr. Her fås udover et omfattende komfortudstyr også multiview kamera, der giver perfekt overblik omkring hele bilen, Hill start assist og ikke mindst Hill descent control, der er uundværligt i bakket terræn. Samlet en rigtig attraktiv pakke, der vil overraske positivt overalt.Men selve bilen er ikke bare opgraderet – den er helt nyudviklet på en lang række afgørende punkter. Dacia har nemlig spurgt kunderne hvad der var vigtigst - og derfor gør det nye progressive elektriske styretøj, de nye sæder, den langt bedre støjisolering og det nydesignede interiør en kæmpe forskel. Og derfor kan vi med overbevisning fortælle at Duster er en bil til folket og den bil som kunderne ønsker.

I kabinen er en række praktiske detaljer langt mere gennemført end tidligere – opbevaringsrum, fralæggeplads og greb, der er solide men også pæne og placeret de rigtige steder. Der er 6 airbags, nedfældelig bagsæde, multijusterbart rat og sæder, vellydende stereoanlæg, LED lys, nøglefri adgang med meget mere alt efter hvilket udstyrsversion der vælges – alt sammen indbygget innovation, der gør Duster konkurrencedygtig og gennemført. Og apropos kunderne er det også interessant at se den store passion som Dacia ejerne udviser omkring deres biler og livsstil. Det betyder også, at vi igen ser frem en fantastisk Dacia Picnic på Egeskov Slot den 10. juni, hvor vi forventer 5.000 gæster til en rigtig sjov og hyggelig familiedag.

Den nye Dacia Duster findes i 4x2- og en 4x4-udgave men ønsker du automatgear (EDC) skal det være en 4x2 diesel. Dacia Duster er en moderne og robust bil som med garanti tiltrækker opmærksomhed. Duster er udstyret med pålidelig og velafprøvet teknik fra Renault og den attraktive pris gør Duster til favoritten til titlen som mest bil til pengene. Vi tror 2018 bliver et rigtigt Duster år.

Som en service er dette et link til fotos og en videopræsentation af bilen – produceret i DK – som alle er velkomne til at benytte: https://vimeo.com/groups/517773

Pris eksempel - 139.900 kr. for en Duster Access 4x2 med 1,5 dCi 109 hk motor. Læs mere via: www.dacia.dk/duster

Kontakt til medier og presse: Søren Ignaz, telefon 2464 3941 og email: soren.ignaz@renault.com

Vedhæftede filer

PDF-dokument