Gå til indhold
​Renault 4L fylder 60 år

Pressemeddelelse -

​Renault 4L fylder 60 år

Den er mere end bare en bil. Den symboliserer en tid, og har været en af de mest populære biler fra Renault gennem tiden. Med andre ord en fødselar, der er værd at fejre.

Hvad har Eddy Murphy, George Clooney, Barack Obama og Renault 4 L til fælles? Altså ud over, at de stadig ser godt ud, og er ikoniske indenfor hvert deres felt. De har det tilfælles, at de alle her i 2021 kan fejre 60 års fødselsdag.

2021 markerer, at det er 60 år siden den første Renault 4L så dagens lys. En sand succeshistorie med over otte millioner solgte eksemplarer i mere end 100 lande over en periode på mere end 30 år. Og når man ser bilen, så ved man, at her er der tale om mere en blot en lille, fransk bil – den er faktisk et ikon i bilverdenen.

Og selv om fødselsdagsfester på stribe aflyses, så har Renault tænkt sig at fejre Renault 4L gennem hele 2021 – men naturligvis mest på de sociale medier.

Den 4. og den 14. i hver måned vil der være fokus på Renault 4L på de sociale medier med eksklusivt indhold rettet til fans - og nogle gange skabt af fans. Det kan være interviews med samlere og kendte mennesker med et specielt forhold til Renault 4L.

Formålet er at tage os tilbage i historien og fortælle om historien bag 4L og dets betydning i datidens pop kultur. Og måske i nutidens?

Den er for eksempel med, når filmfestivalen i Cannes (forhåbentlig) ruller den røde løber ud til juli, og blandt de andre begivenheder, hvor Renault 4L er stjernen kan nævnes, at L’Atelier Renault modtager en “Parisienne” version af 4L, der kan ses i vinduet på Champs-Elysées fra 14. februar.

Til maj vil der i L’ Atelier Renault også være en langt række specielt designet 4L merchandise til salg – I øvrigt kan man også finde det i deres online shop https://shop.atelier.renault.com/en/

Tillykke Renault 4L

Emner


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark