Skip to main content

Renault holder momentum og ansætter ny presseansvarlig

Pressemeddelelse   •   Sep 29, 2017 14:18 CEST

Søren Ignaz startede naturligvis Renault karrieren direkte på den blå løber til IAA Frankfurt Motorshow

Ny kontakt til medier, journalister og pressen generelt hos Renault og Dacia i Danmark hedder Søren Ignaz – mobil +45 2464 3941. Søren Ignaz er 48 år og kommer fra bureau og shippingbranchen men har altid fulgt bilbranchen fra sidelinjen og har gennem 7 år også været presseansvarlig for Dansk Motorsport Award.Med ansættelsen af Søren Ignaz har Renault Danmark igen fuld fart frem mod endnu et stærkt år.

Første opgave for Søren Ignaz bliver at opdatere netværket og lære produkterne at kende på rekordtid. Og derfor blev allerførste opgave at dække IAA Frankfurt Motorshow, hvor det nyeste fra hele branchen som altid blev præsenteret under kraftige projektører og masser af showstemning. Hos Renault & Dacia var der især tre nyheder, der stjal opmærksomheden:

  1. Symbioz (Link til Symbioz - smuk kørende konceptbil )
  2. Renault Megane RS (Link til Ny lynhurtig Megane RS )
  3. Den nye Dacia Duster (Link til Ny Duster ), der er blandt de mest populære i klassen og har solgt over en mio. eksemplarer.

Duster vil vi se meget mere til i det danske gadebillede, hvor der allerede kører mere end 3.000 Dacia Duster modeller men derudover er der på Frankfurt Motorshow masser af inspiration fra Renaults markante involvering i Formel1 og FormelE oplevet gennem Zoe, Symbioz, Clio RS og flere Megane Sport modeller.

Se alle nyheder fra IAA Frankfurt via dette link: http://intranet.renault.com/declic-com/en/news/renault-group-news/

I Danmark byder efteråret 2017 på masser af test af den nyligt præsenterede Renault Captur, deltagelse i European Car of the Year i Tannishus, Årets Bil samt presseture og præsentationer af Dacia Duster som vi kan forvente på gaden primo 2018. Samtidig er opgaven fortsat at bevare det gode momentum som Renault og Dacia har opnået gennem en bred populær, men også moderne portefølje. Kort fortalt appellerer hele paletten til danskernes behov og taler til danskerne på et sprog der er til at forstå: Godt design, masser af bil for pengene og moderne teknologi.

Søren Ignaz ser frem til et godt samarbejde rundt om hele bordet i branchen.

I 2017 har rigtig mange danske familier købt ny bil - og hos Renault ses en markant stigning i salget af de populære Clio, Megane, Kadjar og Captur. Fremtiden ser lys ud Se alle modeller og nyeste updates på www.renault.dk