Renault igen blandt de bedste i ADAC statistikken

Pressemeddelelse  •  2012-05-09 11:52 CEST

Renaults mest solgte modeller placerer sig igen i år blandt de mest pålidelige biler i nedbrudsstatistikken fra tyske ADAC. En statistik, der baserer sig på i alt 13 millioner assistancer fra de gule engle.

Hvert år venter bilproducenterne med spænding på tyske ADAC, der med deres pannenstatistik – eller statistik over bilers nedbrud på de tyske motorveje - sætter tal på, hvor pålidelige de forskellige bilmodeller er. Materialet baserer sig på 13 millioner assistancer til biler, der er mellem et og seks år gamle.

Dette års rapport er god læsning for Renault, der med den seneste rapport sætter en tyk streg under bilernes kvalitet og dermed pålidelighed. Gennem de seneste seks år er volumenmodellerne Scenic, Clio, Megane og Twingo blot blevet bedre og bedre.

 I den mindste klasse er Renault Twingo nummer to i segmentet og har siden 2007 fået betegnelsen excellent, hvilket er det bedste man kan opnå. Også i det lille segment klarer Renault Clio sig fortrinligt. Siden 2008 har den fået betegnelsen excellent og cementerer nu her i modellens efterår, sin position blandt de mest pålidelige biler i segmentet.

 Også i mellemklassen er Renault med helt fremme, selv om klassen domineres af de såkaldte premium brands som BMW, Audi og Mercedes. Men Renault har ikke grund til at skamme sig. For eksempel har Renault Scenic siden 2007 haft betegnelsen excellent og ligger som den bedste i MPV segmentet i forhold til konkurrenterne.

 Også Renault Megane klarer sig fantastisk. Siden 2008 har den fået betegnelsen excellent.

 ” Renault har siden 2006 arbejdet intensivt med at højne kvaliteten af vores biler og vi ved at vores biler i dag er blandt de mest pålidelige. Derfor er det naturligvis meget værdifuldt for os, at en uafhængig organisation som ADAC med statistisk validt materiale underbygger dette. Med den seneste rapport i hånden kan vi ærlig talt være stolte af os selv og af vores biler”, siger direktør i Renault Danmark Henrik Bang.

 Se selv mere i statistikken her : http://www.adac.de/infotestrat/unfall-schaeden-und-panne/pannenstatistik/default.aspx?ComponentId=84930&SourcePageId=47819

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.