Skip to main content

Renaults globale salgsresultat 2019

Pressemeddelelse   •   Feb 04, 2020 14:41 CET

• Groupe Renault bevarer en markedsandel på 4.25% i et marked der går 4,8 % ned. Totalsalget af biler blev 3.8 million stk. – en reduktion på 3.4%.

• Gennem det seneste kvartal steg salget især takket været introduktionen af den nye CLIO i Europa, Arkana i Rusland og Triber i Indien.

• Renault Group konsoliderer sin position på kernemarkeder: Europa steg 1,3 %, Rusland bekræfter sin stærke position med en 29 % markedsandel mens Renault går frem i Brasilien og Indien som de eneste.

• For Renault Group bliver 2020 en ny etape i eksekveringen af Drive the Future strategien, der kan kaldes en ”elektrisk offensiv”. 2020 markerer også starten på salget af hybrid og plug-in-hybrid biler for Renault under navnet E-TECH.

Sales and Regions Executive Vice President Olivier Murguet fra Groupe Renault forklarer udviklingen således:

"Group sales rose in the last quarter thanks to the success of new launches in the group's core markets such as Europe, Russia, and in India, where Renault is growing strongly. In 2020, we will benefit from full-year sales of our best-selling New Clio and New Captur, as well as the acceleration of our electric and hybrid offensive, notably with New ZOE, Twingo Z.E. and E-Tech technology. We will continue to improve our price positioning initiated in 2019, supported by the quality and attractiveness of our new products"

I 2019 solgte Groupe Renault 3.753.723 mio. køretøjer globalt – en nedgang på 3,4 %, der især skyldes udfordringer på det Iranske, Argentinske og Tyrkiske marked. Men da markedet generelt faldt 4,8 % globalt klarer Renault sig lidt bedre end markedet generelt.

For personbiler er CLIO stadig førende i B-segmentet og Captur fører i B-SUV-segmentet. Salget af elektriske biler steg 23,5 % til 62.447 solgte og med lanceringen af den nye ZOE i slutningen af 2019, er der fortsat høje forventninger til EV-salget i 2020. For professionelle har Kangoo Z.E. været den mest populære siden introduktionen og sådan fortsætter det. I 2019 blev der solgt 19,2 % flere end året før (i alt 10.349 køretøjer) og i Kina har den helt nye CITY K-ZE allerede fundet 2.658 nye ejere på 2 måneder.

Salget af LCV – mindre vans – steg 0,7 % og var ny rekord især takket være vækst i Europa for Renault. Kort fortalt er Renault stadig førende i Europa på salg af varebiler i 2 segmenter og totalt steg salget 1,3 %.

Dacia brandet satte en ny salgs-rekord for 7. år i træk med 564.854 solgte biler. En stigning på 10,4 %. Dette skyldes at Duster og Sandero fortsat er førende i deres segmenter i Europa.

Det er også værd at nævne at Groupe Renault i Rusland har en imponerende markedsandel på 29 %, hvilket hjælpes på vej af ejerskabet af Lada, og lanceringen af den nye Niva – men alligevel et fint resultat at stige med 2,3% i et marked der gik 2,6 % ned. Stigningen skyldes også succes med den nye Arkana model, der fik en fin start i 2019.

Det kan også nævnes at salget i Brasilien og Indien er gået godt med stigninger på hhv. 11,3 % og 7,9 %. Introduktionen af Kwid i Brasilien og Triber i Indien får en stor del af æren for fremgangen. I Afrika, Tyrkiet, Colombia og Rumænien er Groupe Renault også markedsleder.

I 2020 får vi svaret på om salget i en grøn omstilling og kontekst kan give fornyet eller blot samme momentum og om produktion og salget kan følge med.

#DrivetheFuture

Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Vedhæftede filer

PDF-dokument