Skip to main content

​RIB koncernen begynder 2016 med stærk vækst

Pressemeddelelse   •   Maj 03, 2016 14:29 CEST

RIB koncernen begynder 2016 med stærk vækst – koncernens omsætning øges med over 25% i første kvartal

  • Koncernomsætningen øgedes med 25,2% til € 25,3 mio. i første kvartal
  • Omsætningen fra salget af software licenser voksede med 54,0% 

  • e-handelsomsætningen steg med 90,9% 

  • Resultatet før afskrivninger – EBITDA – øgedes med 22,4% til € 7,1 mio. med et dækningsbidrag før afskrivninger på 28,1% 


RIB koncernen, der er verdens førende udbyder af 5D BIM End-to-End forretningsløsninger til byggebranchen, har netop publiceret resultatet for første kvartal i år.

På baggrund af et succesrigt første kvartal steg koncernens samlede omsætning med 25,2% til € 25,3 mio. På det tyske hjemmemarked steg omsætningen med 15,4% til € 12,0 mio., mens omsætningen på internationale markeder steg ikke mindre end 36,7% til € 13,4 mio.

Omsætningen fra salg af software licenser steg med 54% til € 7,7 mio. Dette indeholder salg af iTWO licenser på € 5,7 mio. (imod € 4,1 mio. sidste år). Salget af iTWO 5D key account software udviklede sig også positivt og steg med over 70% til € 2,9 mio. Salget af iTWO software på massemarkedet øgedes til € 2,8 mio., hvilket er en stigning på 16,7%.

Dækningsbidraget før afskrivninger øgedes med 22,4% til € 7,1 mio. fra 2015. Selv om RIB koncernen valgte at nedskrive værdien af aktiver erhvervet ved virksomhedsopkøb med € 1,0 mio., over 40% mere end året før, og på trods af et opstartstab på € 0,5 mio. i koncernens xTWO e-handelsplatform, lykkedes det RIB at øge driftsresultatet før skat med 15,6% til € 4,9 mio. i årets første kvartal. Det endelige resultat før skat blev påvirket af valutatab på € 2,9 mio. og udgjorde derfor € 2,0 mio. imod € 3,8 mio. sidste år.

RIB blev grundlagt i 1961 og er noteret på fondsbørsen i Frankfurt. Med 700 ansatte, mere end 30 kontorer og 100.000 kunder over hele verden er RIB markedets førende virksomhed indenfor BIM-løsninger til byggeriet. 

RIB har en vision om at ændre byggeriet fra en traditionel industri til en avanceret industri inden 2020. Virksomhedens vækstmål er ambitiøse og understøttes af tocifrede vækstrater i både omsætning og indtjening. 

RIB opererer i tre geografiske nøgleområder: Asien, engelsksprogede markeder fra Australien til Nordamerika, samt Europa. 

RIB's danske datterselskab, RIB A/S (tidligere Byggeweb A/S), beskæftiger 37 medarbejdere i Jylland og på Sjælland og har hovedkontor i København.

Vedhæftede filer

PDF-dokument