Pressemeddelelse -

Rigsarkivet markerer 100-året for Genforeningen i Aabenraa

Fredag den 24. januar 2020 åbnede Rigsarkivet Aabenraa sin nye udstilling om Genforeningen 1920. Udstillingen viser arkivalier, plakater, fotos, kort og genstande med tilhørende tekster på dansk og tysk. Den blev åbnet af Hinrich Jürgensen, formand for Bund deutscher Nordschleswiger og medlem af præsidiet for Genforeningen 2020 og forskningsleder fra Rigsarkivet, Hans Schultz Hansen, holdt derefter foredrag om emnet.

Foredraget så på løsningen af det slesvigske grænsespørgsmål 1918-20 på grundlag af folkenes selvbestemmelsesret. Blandt emnerne var rigsdagsmand H.P. Hanssens rejsning af grænsespørgsmålet oktober-november 1918, grænsespørgsmålet på fredskonferencen i Versailles, grænsestriden mellem Aabenraa-, Flensborg- og Dannevirkefolk, Den internationale Kommission og afstemningerne i februar og marts 1920 samt genforeningsfestlighederne i sommeren 1920.

Udstillingen kan opleves i Rigsarkivet Aabenraa på Haderslevvej 45 i Aabenraa.

Emner

  • Medier, kommunikation

Rigsarkivet bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid. Her findes de originale kilder til det danske samfunds udvikling. Som arkiv sikrer vi den skriftlige og digitale kulturarv nu og i fremtiden, så kommende generationer kan skrive og forstå deres historie. Som kultur- og forskningsinstitution formidler vi Danmarks historie og bidrager med ny forskning og viden. Som informationsformidler er vi katalysator for samfundsdebatten.

Kontakt

Julie Avery

Pressekontakt Presseansvarlig Presse 41 71 72 41

Kirstine Bonde

Pressekontakt Kommunikationskonsulent PR og Kommunikation 41 71 73 80

Relateret materiale