Skip to main content

Landsdækkende spiritus- og narkotikakontrol på J-dag

Pressemeddelelse   •   Nov 03, 2016 07:30 CET

Politiet landet over gennemfører traditionen tro i forbindelse med udgivelsen af julebryggen, også kaldet J-dag, en målrettet indsats mod spiritus- og narkotikakørsel fra torsdag den 3. november til og med søndag den 6. november.

J-dag afholdes traditionen tro den første fredag i november måned. Her mødes folk i festligt lag, hvor der ofte indtages spiritus. Politiet opfordrer til, at man på forhånd aftaler, hvem der skal køre bilen hjem efter festlighederne, eller at man tager en taxi eller bus hjem.

Selv om den generelle holdning er, at det er uacceptabelt at køre i påvirket tilstand,er spirituspåvirkede bilister fortsat involveret i hver femte dødsulykke.

Politiets patruljer vil naturligvis være på vejene i dagene omkring J-dag, og udover spirituspåvirkning vil politiet også kontrollere, om bilisterne er påvirkede af narkotika eller medicin.

____________________________________________________________________________________

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed. Det er Rigspolitiets opgave at sætte retningen for hele politiet - dvs. formulere strategier, understøtte arbejdet i politikredsene og koordinere politiets arbejde på landsplan. Der er ansat ca. 14.000 medarbejdere i politiet, heraf knapt 11.000 polititjenestemænd.