Skip to main content

Resultatet af politiets indsats i forbindelse med skolestart 2017

Pressemeddelelse   •   Aug 25, 2017 12:00 CEST

(arkivfoto)

I ugerne 32 og 33 gennemførte politiet målrettede indsatser i forbindelse med skolestart landet over.

Politiindsatserne var koncentreret om skoleveje, hvor der især blev fokuseres på:

  • bilernes hastighed
  • om børnene var fastspændt i bilerne i sikkerhedssele
  • om førerne selv huskede at anvende sikkerhedssele
  • skolepatruljernes arbejde, og
  • forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Ved kontrollerne på skolevejene blev der samlet i de 2 uger konstateret lidt over 5.600 forseelser, heraf:

  • 4.258 hastighedsovertrædelser af den generelle hastighed i byerne og 757 overtrædelser af den skiltede hastighed
  • 97 voksne benyttede ikke sikkerhedssele og i 48 tilfælde var børnene ikke fastspændt
  • 27 benyttede mobiltelefon under kørslen

Sammenligner vi ugerne 32 og 33 i 2016 med samme uger i 2017, kan vi desværre konstatere en stigning på mere end 800 overtrædelser af hastighedsbegrænsningen i by-zone, hvilket er foruroligende, da vi ved, at der en klar sammenhæng mellem hastighed og uheld. Højere hastighed er lig med større risiko for trafikuheld og dermed også større risiko for at uheldet medfører personskade og i værste tilfælde trafikdrab.

Glædeligt er det, at antallet af manglende brug af sikkerhedssele og brugen af håndholdt mobiltelefon er mere end halveret fra 2016 til 2017.

Næste år vil politiet gentage den målrettede indsats vedrørende skolestart i et tæt samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunerne.

____________________________________________________________________________________

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed. Det er Rigspolitiets opgave at sætte retningen for hele politiet - dvs. formulere strategier, understøtte arbejdet i politikredsene og koordinere politiets arbejde på landsplan. Der er ansat ca. 14.000 medarbejdere i politiet, heraf knapt 11.000 polititjenestemænd.