Gå til indhold
Ny daginstitution ved Irmabyen

Pressemeddelelse -

Ny daginstitution ved Irmabyen

Rødovre er en af landets mest populære kommuner at flytte til, og der er derfor et stort pres på daginstitutionerne. Nu bliver der bygget en flot daginstitution ved den nye bydel Irmabyen.

Forslaget til en ny dagsinstitution har været i udbud, og forvaltningen indstiller, at den bliver bygget af JPF Murer og Tømrer A/S. Det er det samme firma, som også har bygget Terrassehaven, der er den tætteste nabo i Irmabyen.

”Der kommer et stort rykind de kommende år i Irmabyen. Det bliver en helt ny bydel i Rødovre med op til 3000 nye borgere – og mange af dem er heldigvis børn. Derfor er det nødvendigt, at vi er på forkant med udviklingen og bygger nyt, så vi fastholder det høje serviceniveau, og Rødovre bliver ved med at være et godt sted for de små”, siger formanden for Børne- og Skoleudvalget Flemming Lunde Østergaard Hansen.

Det bliver en lys og moderne daginstitution. Udenfor kommer der en naturlegeplads med masser af udfordringer og aktiviteter for børnene, som både inden- og udendørs vil kunne tage en rutsjebane ned fra 1. sal.

”Det bliver en flot institution i høj kvalitet, så det lever op til den standard, vi kender fra Rødovre. Børnene kan godt begynde at glæde sig”, siger Flemming Lunde Østergaard Hansen.

Institutionen kommer til at passe ind i området. Forvaltningen har tidligere inviteret de kommende beboere i Terrassehaven i Irmabyen til et dialogmøde, og der er i så vidt omfang som muligt taget hensyn til naboerne. F.eks. bliver udeområderne etableret, så legepladsens mest rolige sted ligger mod Irmabyen, mens de store børns leg hovedsageligt kommer til at ske i det område, hvor der allerede i dag er en legeplads ved Espevang. Daginstitutionens tag bliver begrønnet, så bygningen falder ind i omgivelserne.

Fakta

  • Den nye daginstitution koster i alt 44 mio.kr.
  • Det forventes, at den bliver opført i perioden december 2017-december 2018. Inden da skal Kommunalbestyrelsen formelt godkende licitationsresultat og skitseforslag den 28. november 2017.
  • Daginstitutionen får plads til ca. 180 børn. Desuden arbejder Rødovre Kommune på at udvide eksisterende daginstitutioner, så der bliver plads til op til 80 børn mere.

Emner

Kontakt

Flemming Lunde Østergaard Hansen

Flemming Lunde Østergaard Hansen

Formand for Børne- og Skoleudvalget i Rødovre Kommune 23 63 74 24

Relateret materiale

Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Danmark