Pressemeddelelse -

JULEMARKED I LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD

Kom og vær med til det hyggelige julemarked i Købmandsgården, hvor også den nye Lützhøfts Passage bliver indviet af Joy Mogensen lørdag d. 10. december kl. 11.

Lützhøfts Købmandsgård inviterer til det traditionsrige julemarked d. 10. december. Kom ind i den hyggelige og velassorterede julepyntede købmandsbutik og find ting og sager, som ikke forhandles andre steder i Roskilde. Børnene kan deltage i forskellige juleværkstedsaktiviteter, og under kyndig vejledning kan de kreere deres egen juledekoration, save, hamre og snitte sig til julegaver i træ, dyppe et julelys og filte et juleæbleMens børnene er fuldt beskæftiget har de voksne god tid til at gå på opdagelse i købmandsbutikken og de forskellige boder.

Er man oven på al dette blevet lækkersulten, kan man besøge købmandsgårdens julecafé, hvor der serveres gode gammeldags æbleskiver, gløgg mm., slagterbutikkens pølsebod eller Café Formidable. Købmandsgården sælger ligeledes, traditionen tro, økologiske juletræer og pyntegrønt, og man kan tage sig en hyggelig rundt i Roskildes gader med hestevogn.

Kl. 11 indvier borgmester Joy Mogensen den nye Lützhøfts Passage, som skal skabe bedre sammenhæng mellem Kildegården og Roskilde bymidte. Projektet Lützhøfts Passage er tilrettelagt i samarbejde mellem ROMU, Absalon Skole og Roskilde Kommune.

10. december, kl. 11-15.

Gratis entré, men betaling for hestevognstur og enkelte materialer i værkstederne.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • jul
  • historie
  • ceremoni
  • kultur
  • lützhøfts købmandsgård
  • hestevogn
  • julemarked
  • byliv
  • indvielse

Lützhøfts Købmandsgård er en del museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relaterede events