Pressemeddelelse -

FÅ INSPIRATION TIL EN BÆREDYGTIG JUL MED SIGNE WENNEBERG

Forfatter, foredragsholder og hverdagsaktivist Signe Wenneberg gæster Frederikssund Museum, Færgegården den 28. november. Her giver hun gode tips til, hvordan vi kan fejre den gode gamle jul - på en mere bæredygtig måde.

Julemåneden er lige om hjørnet, og selve julen nærmer sig med alle sine skønne traditioner. Juletræer, masser af lækker mad og gaver i smukt indpakket gavepapir. Julen er hjerternes fest, men ofte også en forbrugsfest. I en tid hvor klimaforandringer er på dagsorden, og hvor vores måde at leve på og forbruge på er til debat, kan det være svært både at være klimabevidst og holde fast i julens traditioner.

Foredragsholder og hverdagsaktivist Signe Wenneberg arbejder ud fra devisen, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. I aften vil hun fortælle om hverdagsaktivisme og bæredygtighed i praksis. Hun vil med andre ord sætte fokus på julen i et bæredygtighedsperspektiv og fortælle om klima, miljø og bæredygtighed, uden at vi er ved at krepere af tungsind efterfølgende.

På Frederikssund Museum, Færgegården har vi fokus på forholdet mellem mennesket og fjord. Den skiftende vandstand og klimaets påvirkning på flora og fauna har de sidste mange tusind år og helt frem til i dag haft indvirkning på menneskets liv omkring Roskilde Fjord.

Tid, sted, pris:

28. november kl. 19 - 21

Pris: kr. 75,- Prisen inkluderer adgang til museet. Billetter kan købets ved indgangen eller på billetto.dk.

Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Frederikssund

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stefanie Høy Brink

Museumsinspektør Formidling og nyere tid +45 46 31 81 51

Relateret materiale