Pressemeddelelse -

FREDERIKSSUND MUSEUM INVITERER TIL 'VIS MIG DIT FUND'

Med 'Vis mig dit fund'-arrangementet den 5. september på Frederikssund Museum, Færgegården, bliver der en særlig mulighed for at få eksperternes blik på flintøksen eller hjortetaksskaftet, der ligger derhjemme.

Kalder alle flintsamlere! Frederikssund Museum indbyder til en aften med ROMUs to flintspecialister. Har du flotte flintgenstande liggende på hylder, i skuffer og lommerne? Eller har du netop fundet dit første flintfund? – og kunne du tænke dig at vise fundet frem og få en af museets arkæologer til at give deres syn på sagen? Så er dette arrangement lige noget for dig!

Aftenens to eksperter er Emil Struve (yngre stenalder) og Jens Winther Johannsen (ældre stenalder, dolktid og bronzealder). De to arkæologers samlede viden dækker den mere end 10.000 år lange periode af forhistorien, hvor flint udgjorde et primært materiale i fremstillingen af redskaber. 

Med deres brede viden kan de identificere og sammenligne fund og fortælle om tiden, de stammer fra. Aftenen vil begynde med et kort oplæg fra hver af de to specialister, hvor deres kerneområde præsenteres. Bagefter vil det være muligt at cirkulere og fremvise fund til de to arkæologer og høre, hvad de kan fortælle om dem.

Alle flintgenstande og redskaber af andre stenarter samt evt. knoglemateriale eller genstande af tak med en formodet dateringen til stenalderen er velkomne. 

Vi gør opmærksom på, at der ikke er tale om en indsamling. De fund, som du tager med til museet, tager du med dig hjem igen.

Tid, sted, pris:

5. september kl. 19 - 21
Gratis (adgang til udstillingen koster alm. entré)
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3660 Jægerspris

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • stenalder
  • vis mig dit fund
  • frederikssund museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stefanie Høy Brink

Museumsinspektør Formidling og nyere tid +45 46 31 81 51