Pressemeddelelse -

JULETRÆER OG JULEHYGGE PÅ FREDERIKSSUND MUSEUM

På Frederikssund Museum er der alle muligheder for at gøre det årlige juletræskøb til en hyggelig begivenhed for hele familien. December er fyldt med julegodt for folk i alle aldre - og et enkelt foredrag særligt for de voksne.

Der er nu noget særligt ved at købe juletræ - hvis man gør det til noget særligt. Man kan vælge at få indkøbet af den grønne starut tjekket hurtigt af på listen og købe træet på den nærmeste supermarkedsparkeringsplads, når man nu alligevel skal have køkkenrulle, rugbrød og mælk. 

Men man kan også gøre det til årets hyggeligste udflugt og tilbringe noget tid sammen på Frederikssund Museum i en af de tre første weekender i december - i en duft af honninghjerter, æbleskiver og fåreuld, og med julehistorier og hyggelige juleværksteder for hele familien:

Mens vi venter - Adventshygge /for hele familien

Tag forskud på juleglæden med et besøg i Færgegårdens hyggelige adventsværksted. Vi tænder adventskransen og klipper den fineste julepynt fra oldemors tid. Der bliver naturligvis også tid at høre en rigtig julehistorie fra gamle dage. 

Tid, sted, pris:

2. og 3. december kl. 11.00 – 14.00
9. og 10. december kl. 11.00 – 14.00
Entré: 0 – 17 år gratis, voksne kr. 45

Julerier på den gamle Færgegaard /for hele familien

Kom i julestemning på den gamle Færgegaard, når havenisserne fra Færgegaardens Havelaug byder børn og voksne indenfor i museets hyggelige juleværksteder. Her kan du skabe flotte juledekorationer af naturens materialer, lave halmnisser af langhalm og Færgelundsnisser af træ og fåreuld. Du kan også dekorere honningkagehjerter med glasur og prøve kræfter med gammeldags juleklip. 

Tid, sted, pris:
16. og 17. december kl. 10.00 – 16.00
Gratis

Spejderne sælger juletræer

Både til adventshygge-arrangementerne i månedens to første weekender og til 'Julerier på den gamle Færgegaard' i den tredje weekend, samt 18.-21, december er der mulighed for at få årets juletræ i hus. 

På gårdspladsen sælger spejderne fra Grevinde Danner Gruppen byens flotteste juletræer samt lune æbleskiver og varme drikke.

2. og 3. december kl. 10.00 – 16.00
9. og 10. december kl. 10.00 – 16.00
16. og 17. december kl. 10.00 – 16.00
18., 19., 20. og 21. december kl. 12.00 – 18.00


Ud over de familievenlige julehygge-arrangementer i december måneds weekender bliver er også mulighed for at komme lidt mere i dybden med julens kulturhistorie:

Foredrag om julemadens traditioner:
”Med risengrød begynder vi, husk på der er en mandel i” 
/for voksne

I ”Peters Jul” besøger børnene bedstemor, og Peter fortæller om alle de spændende ting, der skal ske juleaften. Ikke mindst fortæller han om al den dejlige mad, som hører julefesten til: Risengrød, gåsesteg, knas og julegodter. Det er den go’e gamle jul – eller er det? Hvad nu hvis julemenuen i stedet stod på dampende varm klipfisk med sød, opbagt safransovs til – sådan som den gjorde hos bønder i Nordsjælland for 200 år siden?

Med udgangspunkt i den folkekære fortælling om Peters Jul, fortæller museumsinspektør ved ROMU, Naomi Pinholt, om traditioner og fornyelse i det danske julekøkken, krydret med smagsprøver fra før og nu.

Tid, pris, sted:
6. december kl. 19.00-20.30
45 kr.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relateret materiale