Pressemeddelelse -

MADAM ROMSES MAGISKE LEGETØJSVÆRKSTED

Tre lørdage i hver måned kan du opleve Madam Romses eventyrlige legetøjsværksted, når Roskilde Museum inviterer børn og barnlige sjæle til magiske lørdage.

Kender du Madam Romse? Hun er en vældig sød dame. Hun er vild med rullepølsemadder og skumfiduser - og så elsker hun at lege med legetøj og fortælle historier om det. Hun elsker det så meget, at hun laver sit eget legetøj – så kan hun nemlig lave lige det legetøj, hun har lyst til at lege med. I hendes magiske legetøjsværksted på Roskilde Museum bugner det med dimsedutter og himstregimser, man kan lave sjovt legetøj af, og hun vil elske, hvis du kommer forbi og hjælper hende. Hun byder gerne på en rullepølsemad med skumfiduser og en fortælling om legetøjets historie.

Pak fantasien i rygsækken og kig forbi Madam Romses magiske legetøjsværksted tre lørdage i hver måned. Det er forskelligt fra måned til måned, hvilke stykker legetøj du kan lave i Madam Romses værksted.

Madam Romse kan opleves 14., 21., 28. januar, 11., 18., 25. februar, og 11., 18., 25. marts, kl. 11- 14.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • eventyr
  • magi
  • legetøj
  • arrangement
  • historie
  • museum
  • roskilde museum

Roskilde Museum er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535