Pressemeddelelse -

Oplev Just Juel – den ukendte søhelt, der forsvarede det danske flag

Kom til inspirerende foredrag om en Danmarks største søhelte, når museumsinspektør ph.d. Jakob Seerup fra Orlogsmuseet fortæller om den legendariske Niels Juels slægtning Just Juels fascinerende liv. Foredraget følger Just Juel til den Engelske Kanal og videre til Moskva.

Søhelten Niels Juel kender vi – det var ham, der ”gav agt på stormens brag” i sangen om ”Kong Christian”. Men hvad med hans mindre kendte slægtning, Just Juel? Han har faktisk også en meget interessant historie.

Just Juel, der levede 1664-1715, er ikke blandt vores mest berømte søhelte. Ikke desto mindre havde han en spændende og farverig karriere i årene før og under Store Nordiske Krig. Just Juel var bl.a. i kamp med den engelske flåde – selvom Danmark var allieret med England. Men han tog også turen videre til Moskva, hvor han var ambassadør ved Peter den Stores hof. 1715 blev han dræbt i søslaget ved Jasmund, mens han førte kommando over de danske skibe. Han ligger i dag begravet i Roskilde Domkirke – og over hans gravkapel hænger selve dén kanonkugle, der slog ham ihjel!

På vaskeægte sømands-maner serverer Spisehuset ROMUS skibberlabskovs i deres folkekøkken før foredraget kl. 17-19. Vi kan ikke love rom og beskøjter, men der er mulighed for at købe kaffe og kage. Bordreservation vil være en fordel på tlf. 46408043. Se mere på www.romus.nu

v. Jakob Seerup, museumsinspektør, Orlorgsmuseet

Onsdag d. 6. april kl. 19-21

Roskilde Museum

Skt. Ols Stræde 3

Billetter: 50 kr. 

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • kultur
  • historie
  • roskilde museum

Roskilde Museum er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relaterede events