Pressemeddelelse -

​RAGNAROCK INVITERER TIL GASOLIN’-FÆLLESSANG

Med Gasolin’ som dét, vi samles om, og med lejrbål, guitarist og skumfiduser til at sætte den rette stemning er der lagt op til hygge og fællesskab på RAGNAROCK den 16. oktober.

’Kvinde Min’, ’Masser af succes’, 'This is my life' - en del af Gasolin’s mange sange er blevet så meget folkeeje, at vi synger dem i fællesskab i mange sammenhænge; på højskoler, til morgensang, ved familiefester, om lejrbålet.

Det er baggrunden for et særligt arrangement på RAGNAROCK i forbindelse med særudstillingen ’Så kom med mig! – Gasolin’ 1969-78’.

Efter mørkets frembrud skruer museet nemlig op for lejrbålsstemningen og afholder aftensang med alle de bedste melodier fra Gasolin.

- Gasolin’s musik er kulturarv, som lever i bedste velgående, når vi er sammen på kryds og tværs i Danmark. Det er dét aspekt ved Gasolin’ vi gerne samles om og dyrke, det er det, vi gerne vil mærke og leve ud i dette arrangement, fortæller RAGNAROCKs formidlingschef Sidsel Risted Raun.

RAGNAROCK sørger for dygtige hænder på guitaren med guitaristen Morten Rolskov Westergaard og stemmer, der synger for - så alt du skal gøre er at være varmt klædt på, stemme i, hygge dig ved lejrbålet og måske riste en skumfidus eller to.

Bemærk: I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indendørs og spiser skumfiduserne rå.

Tid, Pris, Sted:

16. oktober kl. 19:00 – 21:00

25 kr. Billetter købes på billetto.dk

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, Roskilde

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock
  • gasolin
  • fællessang
  • skumfiduser
  • lejrbål

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Sidsel Risted Staun

Formidlingschef Formidlingsafdelingen 4631 6519