Pressemeddelelse -

ROCK OG RUL-SKOLEN - NY SOMMERFERIEAKTIVITET PÅ RAGNAROCK

RAGNAROCK kommer til at emme af brylcreme, læderjakker og dristige dansetrin, når museet slår dørene op for ny, sjov ferieaktivitet  for hele familien - om teenageliv i '50'erne. 

I de sidste par uger af skolernes sommerferie forvandler RAGNAROCK sig til Rock- og Rul-skolen og sender børn og voksne tilbage til en tid, hvor anderumpen var en frisure, strutskørterne stivet med kartoffelmel, og musikken blev vild og farlig.

I RAGNAROCKs helt særlige sommerskole står lærerne klar med rock og rul i højttaleren, brylcreme i håret, læderjakker og strutskørter til at guide børnene igennem de vilde fag. 

Men det er ikke altid lige nemt. For ved ungerne overhovedet, hvordan man sætter en plade på grammofonen? Eller hvilke spjæt man lavede til den vilde musik? Måske må de snige sig ind på lærerværelset for at løse opgaverne... Derinde blandt kladdehæfter, piberøg og lunken kaffe er der med garanti noget, der kan hjælpe dem til at bestå – hvis de tør! For bliver de opdaget, ryger de direkte op på inspektørens kontor eller skal lære ”I Danmark er jeg født” udenad.

Rock og Rul-skolen er henvendt til de 6-12 årige og deres familier.

Det er også muligt at besøge museets udstilling de pågældende dage uden at tage del i sommerferieaktiviteten.

Tid, pris, sted

31. juli, 1, 2., 3. august, 7., 8., 9., 10. august. Alle dage kl. 10-14
Børn: 50 kr., Voksne 95 kr. (entre til udstillingen)
Ragnarock, Rabalderstræde 16 – 4000 Roskilde

For yderligere information frem til 16. juli kontakt Stine Blegvad (se kontaktinfo nedenfor)
For yderligere information fra og med 16. juli kontakt Mia Ramsing Jensen (se kontaktinfo nedenfor)

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • museum ragnarock
  • teenageliv
  • teenage
  • sommerskole
  • roskilde
  • ragnarock
  • brylcreme
  • læderjakke
  • rockroll
  • rock og rul
  • n
  • for børn
  • sommerferieaktivitet
  • sommerferie

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Mia Ramsing

Formidlingsinspektør 22 27 80 61

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535