Pressemeddelelse -

SMUK FORÅRSVANDRING I FORTIDEN

I anledning af den nationale Fortidsmindedag 22. april inviterer Lejre Museum på en forårstur fyldt med dramatiske historier og smuk natur. Naturvejleder og historiefortæller Liv Louise Holm er guide.

Lige siden stenalderen har mennesker levet i pagt med naturen, forarbejdet jorden og landskabet og sat sine aftryk med mægtige kræfter, der demonstrerer magt og rigdom.

I det smukke kulturlandskab omkring Gl. Lejre findes nogle af landets bedst bevarede fortidsminder fra sen jernalder og vikingetid med blandt andet sporene efter store ”kongehaller”. 

I anledning af fortidsmindedagen inviterer Lejre Museum på en forårstur med naturvejleder og historiefortæller Liv Louise Holm mod de mange smukke historiske monumenter omkring gammel Lejre. Liv kan fortælle sagn og sager og vise det historiske landskab frem fra sin bedste og mest dramatiske side. Hovedretten er naturligvis områdets skibssætninger, haller og gravhøje, godt krydret med drabelige fortællinger fra de sagnomspundne sagaer og behændigt skyllet ned med en liflig gudedrik, som museet er vært for undervejs. 

Vi snuser til historiens vingesus og forårets spirende kræfter, mærker vores rødder og får en dejlig oplevelse om alt det der var engang.

Inden vandringen har man mulighed for at se udstillingen ”Sagnkongernes Lejre” på Lejre Museum (alm. entré).

Tid, pris, sted:

22. april, kl. 14-16.

Deltagelse er gratis

Mødested: P-pladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4, Lejre

For yderligere information kontakt:

Naturvejleder og historiefortæller Liv Louise Holm

Mobil 51 55 62 11

liv@wedonature.dk

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • lejre museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535