Pressemeddelelse -

Kom og hør den personlige fortælling om fotoudstillingen: ”Langt fra Verden”

Daniel Bødker Sørensen viser selv om i særudstillingen ”Langt fra Verden – Stemningsbilleder fra Rudersdal” på Mothsgården i Søllerød. Vi byder på et glas vin, vand eller kaffe/te efter omvisningen.

Hør Daniel fortælle om sine stemningsmættede fotos, der er optaget på en lang række lokaliteter rundt om i hele Rudersdal Kommune. 

Daniels fascination af landskaberne og naturen i Rudersdal startede i hans barndom, hvor han ofte kom hos bedsteforældrene i Øverød. Han brugte mange timer i den omgivende natur ved Mølleåen, i Kirkeskoven, ad stierne mod Høje Sandbjerg og i Rude skov.

Daniels store fotoprojekt og udstilling har bragt ham ud i alle hjørner af Rudersdal Kommune. Det har givet ham et andet syn på Rudersdal-egnen og åbenbaret områdets store alsidighed og de mange smukke og foranderlige landskaber.

Daniels fotos er udgivet som bog og postkort, der kan købes i museumsbutikken.

Sted: Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte

Tid: Søndag den 19. januar kl. 14-15

Pris 60 kr. pr. person. Børn under 18 år gratis.

OBS!: Begrænset antal efter ”først til mølle-princippet”.

Tilmelding nødvendig på tlf. 46 11 56 50

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • mothsgården
  • natur
  • rudersdal
  • udstilling
  • foto

Regions

  • Hovedstaden

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine knap 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50

Relateret materiale