Pressemeddelelse -

Ny maling gør rummet større

Populært sagt indeholder Light & Space malingen fra Sadolin en masse mikroskopiske små ”spejle”, som reflekterer det lys, der falder på væggen, med det resultat, at rummet både føles større og lysere.

Revolutionerende teknik

Traditionel vægmaling vil altid absorbere mere eller mindre af det lys, der rammer væggen. Light & Space malingen gør det stik modsatte, den reflekterer det lys, der rammer væggen; op til 40 % og det gælder lys uanset om det kommer som dagslys eller fra elektriske lamper. Det lys der rammer væggen forsvinder derfor ikke ind i væggen, men det bliver sendt tilbage i rummet.

Den smarte maling er baseret på en helt ny metode, LumiTec-teknologi. Den reflekterende effekt er opnået ved at tilsætte specialudviklede, lysreflekterende partikler i malingen.

Perfekt til danske forhold

Lyset i boligen har meget stor betydning for, hvordan vi trives i rummene, og i et land hvor lyset er knapt en stor del af året, er det en stor gevinst at man ved hjælp af malingsvalg kan ”booste” dagslyset, når nu årstiden er mere til indendørs hygge end til udendørs glæder.

 Svanemærket og vandbaseret

Den nye vægmaling indeholder ingen opløsningsmidler som belaster indeklimaet, og den er selvfølgelig svanemærket, der kun tildeles produkter, der er særligt skånsomme for både brugere og for miljøet.

Light & Space fås i 12 nuancer, den dækker op til 8 m2 pr liter og den har en tørretid på én time.

Emner

  • Livsstil

Kategorier

  • danske forhold
  • vandbaseret
  • svanemærket
  • vægmaling
  • traditionel
  • større
  • rummet
  • maling

Kontakt

Mikael J:son Lindhe

Pressekontakt Communications Manager +46 708 35 51 50