Blogindlæg -

saint-Gobain Weber: Murbier i mørtelfuger kan give alvorlige skader murværk

Murbier kan forårsage alvorlige skader på murværk, så det nedsætter murværkets bæreevne og skaber fare for vandindtrængning med risiko for frostskader. Løsningen er nye fuger, der hvor man kan se skaderne. I værste fald kan det betyde omfugning af alt murværk.

Hvordan opdager man murbiens skader
Man kan tydeligt se, om mørtelfuger har besøg af murbier. Det viser sig typisk ved en serie af huller i mørtlen – ofte med flest huller i de vandrette fuger. De synlige huller efter murbier er runde og med en diameter på ca. 5-10 mm.
Ved aktive angreb af murbier kan man se en sværm af murbier om sommeren ved hullerne – især i solskinsvejr.
Murbien forekommer normalt i mørtelfuger på lune, solvendte murflader, primært i ældre murværk, der er opmuret med ren kalkmørtel.
Men murbien angriber også nyere murværk, fx inden fugemørtlen har opnået den rette styrke, eller hvis fugerne ikke er helt fyldte. Murværk – både nyt og efterfuget – er særlig udsat for angreb af murbier, hvis:

  • der er anvendt ren kalkmørtel
  • fugemørtlen ikke er færdighærdet
  • fugerne er udført mangelfuldt
  • fugerne ikke er vedligeholdt
  • der er opstået frostskader

Tjek og vedligehold af murværk
Man bør jævnligt undersøge murværket for huller og løse, skadede mørtelfuger. Hvis man konstaterer disse skader, bør man udkradse fugerne og fuge dem efter med ny mørtel. Fugerne skal have en dybde på mindst 13 mm.
Hvis fugerne i murværket generelt er svage og angrebet af murbier, vil det være ideelt at omfuge alt det udvendige murværk.

Hvornår er det bedst at udbedre fugeskader
Omfugning skal ske i september, oktober eller november måned – dvs. efter biernes flyvetid. Nyudklækkede bier kan nemlig nemt grave sig gennem en fugemørtel, der ikke er færdighærdet.

Weber har de helt rigtige mørtler
Med Webers mørtler og de gode råd om, hvordan man undgår murbier kan man sikre, at murværket på byggerier får nyt liv eller bliver robust nok, så man undgår angreb af murbier.

Weber anbefaler følgende mørteltyper:

BEMÆRK
Sømhuller, åbne studsfuger og mangelfuldt udført murerarbejde kan forveksles med angreb af murbier.

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • saint-gobain
  • weber
  • murværkskadet

Kontakt

Marit Petersen

Pressekontakt Communication Manager ISOVER 42127830

Marie Jensen

Pressekontakt Marketingkoordinator Weber +45 4212 7757