Pressemeddelelse -

Gyproc vinder prestigefyldt miljøpris

Den nye, banebrydende gipsplade Gyproc ErgoLite, som er Danmarks letteste, vinder Byggeriets Miljøpris.

Den eftertragtede anerkendelse Byggeriets Miljøpris går i år til Gyproc ErgoLite. Den nye gipsplade er Danmarks letteste, og den vejer 25 procent mindre end en standard-gipsplade. Kronprins Frederik overrakte i dag prisen til Gyproc på messen Byggeri ’14 i Fredericia.

Gyproc ErgoLite er en stor gevinst for arbejdsmiljøet – især for montører, som har hyppige, tunge løft. Og selv om Gyproc ErgoLite vejer betydelig mindre end andre gipsplader, er den mindst ligeså robust.

”Vi er utrolig glade for at have vundet netop Byggeriets Miljøpris. I Gyproc har vi særlig fokus på det enkelte menneske og på arbejdsmiljøet. Vi har altid været optaget af at gå forrest, når det gælder om at udvikle produkter, der forbedrer arbejdsmiljøet,” siger salgsdirektør Morten Bitz, Gyproc A/S og tilføjer:

”Gyproc ErgoLite blev lanceret i september, og markedet har taget godt imod nyheden. Salgstallene lever fuldt op til vores forventninger. Det er tydeligt, at Gyproc ErgoLite har ramt et behov hos vores kunder. Vi er glade for, at vi kan lette hverdagen for montørerne.”

En Gyproc ErgoLite-plade i den ofte anvendte længde 900 x 2400 mm vejer kun 14,5 kilo, mens en standardplade vejer 19,5 kilo. Montører af gipsplader bliver altså skånet for 5 kilo, hver gang de løfter en gipsplade – hvis der ikke er mulighed for at anvende en gipshejs eller andre tekniske hjælpemidler. På en typisk arbejdsmåned kan en montør med Gyproc Ergolite reducere sit samlede løft med helt op til 4 tons.

Når Gyproc Ergolite er så solid og let, skyldes det en meget stærk kerne af armeret gips, som er fyldt med bittesmå luftporer. Den porøse opbygning gør det samtidig nemt at skære i pladen og at skrue den fast. Gyproc ErgoLite er både let at løfte og nem at montere.

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • let gipsplade
  • ergolite
  • ergonomi
  • arbejdsmiljø
  • gipsplade
  • gyproc
  • letbyggeri
  • miljøpris

Gyproc er en del af Saint-Gobain koncernen, som er global markedsleder indenfor gipssystemer til letbyggeri, samt en række andre byggematerialer.
Saint-Gobain ejer varemærker som Gyproc®, Gyptone® og Glasroc®

Den gipsdivision om Gyproc tilhører har produktion på 135 fabrikker i 55 lande, med omkring 47.000 ansatte. Gyproc i Danmark indgår i Gyproc Skandinavien, som tilsammen har ca. 350 ansatte, med fabrikker og salgskontorer i alle de tre skandinaviske lande.

Kontakt

Marit Petersen

Pressekontakt Communication Manager ISOVER 42127830

Marie Jensen

Pressekontakt Marketingkoordinator Weber +45 4212 7757