Gå til indhold
Rekordmange har forudbestilt Samsung Galaxy S7 og S7 edge

Pressemeddelelse -

Rekordmange har forudbestilt Samsung Galaxy S7 og S7 edge

I dag lanceres Samsung Galaxy S7 og S7 edge i de danske butikker. I den forbindelse meddeler Samsung, at de nye flagskibstelefoner har fået flere forudbestillinger end nogen anden Galaxy-lancering i Europa.

I løbet af pre-order-perioden på det europæiske marked, som begyndte få timer efter lanceringen den 21. februar, har salget af Galaxy S7 og S7 edge været mere end det dobbelte af tidligere Galaxy-enheder i Europa. I de nordiske lande er antallet af forudbestillinger steget med over 200 procent sammenlignet med lanceringen af forgængerne Galaxy S6 og S6 edge i 2015.

Af de to S7-telefoner har Galaxy S7 edge vist sig at være den mest populære, og står for 61 procent af de samlede forudbestillinger i Europa. Den banebrydende brugeroplevelse i edge-modellen giver mulighed for bekvemme genveje til kontakter, apps og populære kamera-funktioner på kanten af skærmen. I Samsungs Europæiske webshops og hos forhandlere har kunder der forudbestilte en Galaxy S7 eller S7 edge også fået et Gear VR virtual reality-headset med i købet.

De nye tilføjelser i Samsungs produktrække, som Gear VR og kameraet Gear 360, udvider mulighederne for, hvad man kan bruge sin smartphone til. Gear 360, der kan optage foto og video i 360 grader og styres fra telefonen, giver brugeren mulighed for at skabe sit eget virtual reality-indhold, og er derfor et godt supplement til Gear VR. Samsung Gear 360 lander i butikkerne senere på året.

”At efterspørgslen efter Galaxy S7 og S7 edge har været så overvældende, tror jeg i vid udstrækning kan tilskrives, at vi har lyttet til vores brugeres behov i produktudviklingen. Eksempelvis har vi tilføjet plads til ekstra hukommelseskort, gjort telefonen modstandsdygtig over for støv og vand, og så har vi øget batterilevetiden en betragtelig del. Et godt kamera og et stilrent design er også faktorer, som vores brugere har efterspurgt, så det har vi inkluderet i de nye telefoner,” fortæller Jimmy Voss, salgschef for telecom hos Samsung Danmark.

Galaxy S7 og S7 edge lander i de danske butikker i dag, fredag den 11. marts. For yderligere information besøg http://www.samsung.com

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, hårde hvidevarer, printere, professionelle monitorer, SSD, hukommelseskort, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. Vi er også førende inden for Internet of Things, blandt andet med voresinitiativer inden for det intelligente hjem og digital sundhed. Vi er 319.000 medarbejdere fordelt på 84 lande med en årlig omsætning på 196 mia. dollars. For mere information, besøg vores hjemmeside www.samsung.com/dk og vores officielle blog på news.samsung.com/global

Kontakt

Nikoline Meincke

Nikoline Meincke

Pressekontakt PR senior consultant
Kristoffer Kej

Kristoffer Kej

Pressekontakt Client lead PR og kommunikation
Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26
RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån
Samsung kundesupport

Samsung kundesupport

Pressekontakt For spørgsmål vedrørende kundeservice +45 70 70 19 70

Bjørn Andreassen

Pressekontakt PR Consumer Electronics / PR Mobile Experience +45 226 551 92

Samsung Electronics Nordic AB

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Samsung Electronics Nordic AB
Torshamnsgatan 48
164 40 Kista
Sweden
Besøg vores andre nyhedsrum