Skip to main content

Samsung tilbyder nu en mere fuldendt branded memory-portefølje med den nye familie af USB flash drives

Pressemeddelelse   •   Aug 21, 2015 09:00 CEST

De tre nye USB flash drives fra Samsung giver forbrugerne hukommelsesløsninger med høj ydeevne, driftssikkerhed og et unikt design.

København, den 19. august 2015 – Nu lancerer Samsung en ny serie af slanke og sofistikerede USB flash drives (UFD’er), der er tilgængelige i tre forskellige ergonomiske design, og som hver især er udstyret med Samsungs robuste NAND flash-teknologi.

Lanceringen af denne produktlinje giver forbrugerne et mere komplet udvalg af branded memory-produkter fra Samsung, som i øjeblikket omfatter et fuldt sortiment af SD og microSD-hukommelseskort, interne SSD'er og bærbare SSD-produkter. Alle USB 3.0-drev er også kompatible med USB 2.0 og findes i et metalbaseret design. De er udstyret med Samsungs robuste NAND flash- og 5-
Proof-teknologier samt 5 års garanti, der træder i kraft på købsdatoen.

“Ved at lancere disse UFD’er (USB flash drives) giver vi alle vores globale kunder et komplet lineup af eksterne lagringsenheder med en ydeevne og driftssikkerhed, de kan have fuld tillid til,” siger Jakob Hultqvist, Nordic Director for Enterprise Business hos Samsung. “Vores kunder kan nu få indfriet alle deres krav til hukommelsesprodukter ét sted.”

Samsungs USB 3.0 flash drives kommer i tre forskellige designs: En BAR-version, en FIT-version og en DUO-version. Alle tre typer har en sekventiel læsehastighed på op til 130MB/s, hvilket giver brugerne mulighed for at downloade en 2.4GB full HD-video eller ca. 40 timers mp3 musik fra UFD’en til deres enhed på mindre end 20 sekunder.

BAR-versionen byder på et moderne, stilfuldt udseende med et lyst champagnefarvet metaletui i høj kvalitet og en kugleformet ende for at sikre en mere ergonomisk oplevelse, der giver brugerne mulighed for let at håndtere drevet. Derudover fungerer drevet også som en nøglering, så det ikke bliver væk. BAR-versionen har en længde på 40 mm, en vægt på under 9 gram og kommer i kapaciteterne 16GB, 32GB og 64GB, hvilket gør den specielt egnet til PC-enheder.

Samsungs USB 3.0 flash drive i FIT-version er den mest kompakte i Samsungs nye lineup. Det er designet til at passe i ultratynde notebooks eller i biler, der er udstyret med USB-porte. Drevet giver mulighed for stor mobilitet og har et strømlinet design, der gør det let at håndtere. FIT-versionen har en længde på lidt under 20 mm, en vægt på lige over 2 gram og kommer i kapaciteter på 32GB og 64GB.

Samsungs USB 3.0 flash drive i DUO-version er specielt designet til smartphone-, tablet- og pc-brugere, der er på farten, og som kræver ekstra fleksibilitet i en alt-i-én løsning til standard- og mikro USB-porte. DUO-versionen kommer med en praktisk hætte, der beskytter mikro USB’en og er desuden kompatibel med Android-enheder med en mikro USB 2.0-interface. DUO-versionen er 37 mm lang, har en vægt på mindre end 6 gram, og kommer ligeledes i kapaciteter på 32GB og 64GB.

Samsungs 5-Proof-teknologi garanterer, at hvert drev kan modstå op til 72 timer i havvand og overleve temperaturer fra 0 til 60 grader. Data, som er lagret på drevet, kan modstå standard røntgenstråler fra sikkerhedskontrollen i lufthavne, ekstreme chok på op til 1,500G (gravitational force) og magnetisk kraft på op til 15.000 Gauss.

De i alt syv UFD’er vil være tilgængelige i det meste af verden, herunder Korea, USA, Kina og Europa, hvilket styrker Samsungs tilstedeværelse på det globale marked inden for hukommelsesprodukter. Drevene vil ligeledes blive tilgængelige i en kapacitet på 128GB i hvert design senere på året.

Drevene kommer i salg fra uge 39 til vejledende udsalgspriser fra:

BAR:

  • 16GB: 99 kr.
  • 32GB: 139 kr.
  • 64GB: 229 kr.

FIT:

  • 32GB: 139 kr.
  • 64GB: 229 kr.

DUO:

  • 32GB: 159 kr.
  • 64GB: 239 kr.

Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, kameraer, hårde hvidevarer, printere, professionelle monitorer, SSD, hukommelseskort, medicinaludstyr, netværkssystemer samt halvleder- og LED-løsninger. Vi er også førende inden for Internet of Things, blandt andet med voresinitiativer inden for det intelligente hjem og digital sundhed. Vi er 319.000 medarbejdere fordelt på 84 lande med en årlig omsætning på 196 mia. dollars. For mere information, besøg vores hjemmeside www.samsung.com/dk og vores officielle blog på global.samsungtomorrow.com