Nyhed -

Undersøgelse: Cloud-strategien skal modnes i mange virksomheder

SAP har netop offentliggjort en ny undersøgelse, der identificerer en række helt centrale omdrejningspunkter for en virksomheds evne til at få succes med en overgang til brug af cloud-løsninger. Risikoen ved ikke at have en moden strategi er, at virksomhederne ikke formår at passere kløften til en ny cloud-baseret virkelighed. Undersøgelsen, CloudView, er gennemført af IDC på vegne af SAP.

“I takt med at virksomheder og organisationer bliver befriet fra byrderne af at skulle opbygge og vedligeholde en IT-infrastruktur, kan de i stedet for fokusere på at udvikle deres kerneforretning. IT-afdelingen løber sammen med hele virksomheden en alvorlig risiko, hvis de undlader at inddrage kollegaerne i deres cloud-strategi – især hvis de ikke gør det tidligt nok”, fortæller Charlotte Wedell-Neergaard, Nordic Sales Director, Procurement & Cloud i SAP Danmark. ”IT er en uomgængelig og forlænget arm for alle dele af virksomhederne, hvis de skal udvikle en strategi, hvor de kommer kunderne i møde og vinder dem. Hvis virksomhederne ikke lykkedes med det, vil de sandsynligvis ende med et besværligt kaos af siloopdelinger, og virksomhedens værdi for kunderne vil forsvinde," fortsætter Charlotte Wedell-Neergaard.

Undersøgelsen fra IDC viser, at mange virksomheder er naive i troen på, hvor moden deres cloud-strategi i virkeligheden er. Hovedårsagen er typisk mangel på de nødvendige IT-kompetencer, den strategiske tilgang og de nødvendige forandringer af forretningsgange og –processer. Ifølge undersøgelsen skal virksomhederne kunne måle på deres evne til samarbejde og deres IT-governance. Derudover skal de skabe processer, der kan identificere hvilke applikationer, der giver de største fordele i skyen. Målrettet uddannelse og løbende oplæring af medarbejderne er nødvendige for at give virksomhederne de nødvendige kompetencer.

Først i det øjeblik, hvor alle forretningsområder er involveret i udviklingsprocessen helt fra begyndelsen, kan cloud-strategien anses for at være fuldt udviklet, fortæller undersøgelsen. Kort fortalt, så handler det om, at IT og forretningsområderne arbejder tæt sammen med udgangspunkt i kundernes behov. Cloud-strategien er moden, når transformationen udmønter sig i reelle fordele ud over IT-effektiviseringer og tco-overvejelser. Dette indbefatter udviklingen af nye kilder til indtjening, en højere grad af engagement på tværs af grupper af medarbejdere, partnere og kunder.

En velafbalanceret brug af cloud-baserede løsninger – det bedste mix a ekstern sourcing og intern transformation – er opnået, når forretningsenhederne har frihed, fleksibilitet og agilitet til at reagere hurtigt på kundernes behov og dermed skabe indtjening. Det forudsætter et nært samarbejde med IT-afdelingen, der kan eksekvere strategien.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • transformation
  • strategi
  • sap
  • cloud

Kontakt

Ellen Vig Nelausen

Pressekontakt Nordic Communications Manager +45 2923 3234

Susanne Kapfer

Pressekontakt Director Communications, Nordic & Baltic region Pressekontakt +46 (0)8 587 72798