Skip to main content

Scandic Sønderborg første hotel i Skandinavien med hurtigopladning til elbiler

Nyhed   •   Jun 03, 2014 10:39 CEST

Scandic i Sønderborg bliver det første hotel i Skandinavien, som kan levere opladning på bare 25-30 minutter til elbiler. Det er elbiloperatøren CLEVER, som i samarbejde med hotellet har etableret en ny 50 kW Combo hurtiglade-station på hotellet.

Åbningen af den nye hurtiglade-station er en del af CLEVERs udrulning af 50 nye hurtiglade-stationer til Combo2 i 2014. CLEVER kan, som den eneste operatør i Danmark, tilbyde hurtigopladning af de nye tyske elbilmodeller; Volkswagen e-up!, e-golf og BMW i3.

Hurtigopladning til Volkswagen og BMW
Som et led i Scandics strategi for bæredygtighed har hotellet indgået samarbejde med CLEVER om at tilbyde strøm til elbiler. Hotellet har allerede en 22 kW hurtiglade-stander, som passer til alle elbiler og har nu etableret en 50 kW, der giver hurtigopladning til Volkswagen e-up!, e-golf og BMW i3.

”Scandic i Sønderborg har, ligesom resten af byen, en stærk bæredygtig profil og vi er glade for at være det første hotel i Skandinavien, som kan tilbyde hurtigopladning til elbiler i samarbejde med CLEVER. Samarbejdet med CLEVER gør os i stand til at tilbyde alle de gæster, der kommer til hotellet i elbil, opladning hos os – vi tror på, at langt flere vil vælge elbilen fremover, og derfor vil vi gerne gå foran og tilbyde opladning til dem”, siger Jens Mathiesen, adm. direktør, Scandic Danmark.

”Vi åbnede allerede sidste efterår en 22 kW hurtiglade-stander, som passer til alle moderne elbiler og nu har vi også mulighed for at e-up!, e-golf og BMW i3 kan oplades på bare 25-30 minutter”, fortsætter Jens Mathiesen.

Del af CLEVERs landsdækkende ladenetværk
Den nye 50 kW hurtiglade-station er en del af det eksisterende landsdækkende ladenetværk, som CLEVER står bag og hos CLEVER ser man en stor mulighed i at etablere ladestationer i samarbejde med hotelkæder.

”Vi sætter stor pris på samarbejdet med Scandic og placeringen ved Scandic Sønderborg er optimal og giver hotelgæsterne mulighed for at oplade elbilen, mens de overnatter på hotellet eller besøger hotellet under en konference. Placeringen giver også øvrige elbilister mulighed for at bruge hotellets faciliteter og f.eks. spise i hotellets restaurant eller nyde en kop kaffe, mens bilen lader op. Åbningen er helt i tråd med, hvad vi ser hos mange virksomheder, nemlig en stigende fokus på at tilbyde elbilkunder eller medarbejdere opladning”, siger Lars Bording, adm. direktør hos CLEVER. Ladestationen står i SE’s forsyningsområde. SE er et af de i alt fem forsyningsselskaber, der ejer elbiloperatøren CLEVER.

For yderligere information:
Jens Mathiesen, adm. direktør, Scandic Danmark, tlf. 3348 0455
Niels Sørensen, hotel direktør, Scandic Sønderborg, tlf. 2368 0467
Lise Kirkegaard, kommunikations- og marketingdirektør CLEVER, tlf. 2020 9580

Fakta om CLEVERs ladenetværk:

  • CLEVERs ladenetværk består af mere end 215 ladepunkter. Heraf 54 styks 50 kW hurtiglade-stationer og mere end 70 styks 22 kW hurtigladestandere (to udtag) samt en række ladestandere på 3,7 kW 
  • CLEVER kan, som den eneste operatør i Danmark, tilbyde hurtigopladning på 50 kW, hvor man på 20-30 minutter kan lade sin elbil op, og hurtiglade-stationerne i CLEVERs ladenetværk vil fremover være både CHAdeMO og Combo2 hurtigopladning 
  • Ladestanderne og hurtiglade-stationerne er placeret i forbindelse med de trafikale hovedvejsåre og motorveje, samt steder, hvor man opholder sig i kortere eller længere tid – f.-eks. varehuse, indkøbscentre, bycentre, hoteller og forlystelser 
  • Ladenetværket muliggør opladning af alle moderne elbiler, der findes på det danske marked, og understøtter samtidig alle udbredte ladeteknologier 
  • CLEVER leverer skræddersyede ladeløsninger til erhvervslivet, så virksomheder, konferencefaciliteter og hoteller kan tilbyde deres gæster og medarbejdere opladning 
  • Samtidig tilbyder CLEVER sine kunder en hjemmeladeløsning – dvs. en ladeboks, som installeres typisk i folks garage eller på arbejdspladser og som gør det muligt at lade nemt, hurtigt og sikkert på adressen

Vedhæftede filer

PDF-dokument