Skip to main content

En hotelgæst bruger 209 liter vand i døgnet

Pressemeddelelse   •   Sep 06, 2010 00:00 CEST

Hotelkæden Scandic har målt vandforbruget på sine hoteller siden 1996. Dengang brugte hver gæst 240 liter vand pr. døgn – nu er tallet nede på 209 liter. Det er lavere end det niveau, der kræves, for at Scandic kan miljømærke sine hoteller med Svanen. 

I samarbejde med World Water Week i Stockholm den 5.-11. september fokuserer Scandic endnu mere på vandet. For ikke at bruge mere vand end nødvendigt og for at bevare vandkvaliteten satser Scandic fx på: - vandbesparende toiletter - energieffektive brusehoveder - håndvask med sensorer - effektive opvaske- og vaskemaskiner - lavdoserende og miljømærkede produkter til rengøring og opvask – på flere hoteller gør man rent med vanddamp. 

Derudover har Scandic erstattet flaskevand, som tidligere blev transporteret over lange strækninger til restauranterne, med eget vand (filtreret og tilsat kulsyre), der tappes på flasker af genbrugsglas. 

– Vandet er en af Jordens vigtigste ressourcer, og vi skal tage et medansvar for ikke at skabe spild og for at holde vandet rent, siger Inger Mattsson, der er miljøansvarlig hos Scandic. For os er det vigtigt at give vores gæster en dejlig oplevelse uden at belaste naturen. 

Scandic er en af stifterne bag den internationale Stockholm Water Prize, som i år tildeles dr. Rita Colwell, som er professor ved University of Maryland og John Hopkins University's Bloomberg School of Public Health i USA, for forskning, som blandt andet har vist, hvordan man kan forhindre, at kolera spredes gennem vandet. Det giver mulighed for at redde flere millioner menneskers liv. 

Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte: 
Jessica Agert, pressechef Scandic, +46 709 735013, jessica.agert@scandichotels.com
Inger Mattsson, Manager Sustainable Business, Scandic, inger.mattsson@scandichotels.com

Hver dag arbejder Scandics 7.500 medarbejdere med ét mål for øje - at du trives. Som Nordens mest bæredygtige hotelkæde har vi altid fokus på miljø, socialt ansvar og tilgængelighed. Scandic er Nordens største hotelkæde med ca. 155 hoteller i otte lande, omkring 30.000 hotelværelser og en omsætning på 923 millioner EUR. Vi vil være mere end bare et hotel – et sted, hvor mennesker mødes, arbejder og inspireres.

Vedhæftede filer

PDF-dokument