Skip to main content

Scandic først med at tilbyde gæsterne udcheckning via mobilen på alle hoteller

Pressemeddelelse   •   Jun 12, 2013 00:00 CEST

Scandic er først i Norden med at tilbyde en digital løsning til udcheckning på hotellerne. Med nogle få hurtige tast kan gæsten betale for sit værelse og checke ud via sin smartphone eller pc, bekræfte regningen, få en elektronisk kvittering og efterlade nøglen i receptionen på vej ud. Scandic gennemfører netop nu en pilot af denne nye løsning på Scandic Park i Stockholm, i løbet af efteråret indføres tjenesten på alle Scandic hoteller. 

I løbet af denne uge bor det svenske fodboldlandshold på Scandic Park og players manager, Marcus Allbäck, er den første der tester check ud via mobilen. 

- Det her fungerer virkelig smidigt. Når jeg bor på et hotel, så vil jeg gerne have mere tid til andet, f.eks. at kunne sidde længere over morgenmaden. Så er det perfekt, at det her valg findes, konstaterer Marcus Allbäck. 

Gæsten kan med nogle få tast kontrollere sin regning og checke ud via mobilen. Kvitteringen modtages direkte pr. mail og nøglekortet efterlades i en boks på receptionsskranken. 

- Det her er et vigtigt værktøj til at forenkle og gøre opholdet smidigere for vores gæster. Mange anvender allerede lignende løsninger til f.eks. banken eller på flyrejsen. Det er klart, at vi også skal tilbyde det på vores hoteller. Vi tror, at vores gæster værdsætter at kunne checke ud hurtigt via mobilen i stedet for at stå i kø om morgenen, siger Olle Söder, projektleder hos Scandic

Hotelbranchen har hidtil været mere traditionelt indstillede og ingen har taget skridtet fuldt ud med at tilbyde tjenesten på alle hoteller. Scandic bliver nu den første hotelkæde i Norden, som kan tilbyde en enkel selvbetjeningstjeneste på alle hoteller. 

Leverandøren Ariane Systems
Som leverandør har Scandic valgt den franske virksomhed Ariane Systems. Ariane arbejder udelukkende med selvbetjeningsløsninger i hotelindustrien. Virksomheden har ca.1500 installationer i Europa. Sammen med Ariane har Scandic udviklet en løsning for at give en bedre oplevelse for brugeren med fokus på mobile og hurtige løsninger. 

For mere information kontakt: 
Jens Mathiesen, Adm. direktør, Scandic Danmark – Tel: 3348 0450

Hver dag arbejder Scandics 7.500 medarbejdere med ét mål for øje - at du trives. Som Nordens mest bæredygtige hotelkæde har vi altid fokus på miljø, socialt ansvar og tilgængelighed. Scandic er Nordens største hotelkæde med ca. 155 hoteller i otte lande, omkring 30.000 hotelværelser og en omsætning på 923 millioner EUR. Vi vil være mere end bare et hotel – et sted, hvor mennesker mødes, arbejder og inspireres.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar