Skip to main content

Scandic Hotels i strategisk partnerskab med Cruise Baltic frem til 2015

Pressemeddelelse   •   Jan 24, 2014 11:03 CET

Scandic og Cruise Baltic har netop fornyet deres strategiske partnerskab for de kommende to år, en forlængelse af det allerede eksisterende mangeårige partnerskab. Scandic har i mange år målrettet haft fokus rettet mod krydstogtmarkedet og har som resultat set en markant fremgang af krydstogtgæster på hotellerne, i særdeleshed i København og Stockholm.

I København tiltrækker særligt Palace Hotel Copenhagen utrolig mange krydstogtgæster. Hotellet er med sin helt fantastiske beliggenhed, midt på Rådhuspladsen og hotellets helt unikke historie, præcis hvad specielt amerikanske gæster sætter stor pris på. Scandic Copenhagen oplever også en stor fremgang fra dette segment. Hotellets 18 etager er netop blevet renoveret, alt fremstår nyt i et moderne og inspirerende interiør. Gæsterne kan nyde den helt unikke udsigt over København fra alle værelser, sjove features såsom gynger i hyggelige omgivelser, bar og restaurant. Palace Hotel Copenhagen og Scandic Copenhagen er begge perfekt beliggende centralt i hjertet af København – tæt på byens mange turistattraktioner, butikker og kulturelle muligheder. 

- ”Vores partnerskab med Scandic er af afgørende betydning for det Baltiske krydstogtssamarbejde som fokuserer på at tiltrække internationale krydstogtsrederier og deres købestærke publikum. Scandics fokus på dette segment resulterer i en unik start på ferien for tusindvis af internationale gæster der besøger København og Stockholm hvert år henover sommeren, siger Bo Nylandsted Larsen, Direktør i Cruise Baltic. 

- Vi er både stolte og glade for at have forlænget vores strategiske partnerskab med Cruise Baltic i yderligere to år. Som resultat af det gode samarbejde og stærke netværk har Scandic udviklet sig til et anerkendt og respekteret brand i krydstogtbranchen. Med det fortsatte samarbejde viser vi, at Scandic har en langsigtet strategi mod dette voksende og spændende kundesegment. Vi bestræber os i alle henseender på at give gæsterne en unik hoteloplevelse, de husker som en del af den samlede krydstogtoplevelse i Baltikum, siger Casper Puggaard, Salgs- & Marketingdirektør, Scandic Danmark. 

For mere information – kontakt venligst:
Casper Puggaard, Salgs- & Marketingdirektør, Scandic Danmark, tel: 2368 0477
Bo Nylandsted Larsen, Direktør i Cruise Baltic, tel: 6120 9674


Hver dag arbejder Scandics 7.500 medarbejdere med ét mål for øje - at du trives. Som Nordens mest bæredygtige hotelkæde har vi altid fokus på miljø, socialt ansvar og tilgængelighed. Scandic er Nordens førende hotelkæde med ca. 160 hoteller i otte lande og ca. 30.000 hotelværelser med en omsætning på 923 millioner EUR. Vi vil være mere end bare et hotel – et sted, hvor mennesker mødes, arbejder og inspireres.

Vedhæftede filer

PDF-dokument