Skip to main content

Scandic øger sit fokus på Food & Beverage

Pressemeddelelse   •   Okt 09, 2012 00:00 CEST

Scandic Hotels ser et stærkt udviklingspotentiale inden for sin Food & Beverage forretning, og vælger nu at tilføre en ny stilling på koncernniveau for netop dette område. Ulrika Garbrant tiltræder i oktober som Vice President for Scandics Food & Beverage forretning. 

Ulrika Garbrant får det overordnede ansvar for Food & Beverage hos Scandic, hvilket indebærer ansvar for mad og drikke-området i alle ni lande, hvor Scandic har hoteller. Ulrika har solid erfaring fra både restaurationsbranchen og servicesektoren fra ledende stillinger. Blandt andet har hun været CEO for den hurtigt voksende kæde Espresso House, General Manager, Marketingchef og controller hos SSP (Scandinavian Service Partner). 

Senest kommer hun fra en stilling som nordisk Marketing- og Produktchef hos fitnesskæden SATS. Ulrika er uddannet civiløkonom med speciale i service management fra Handelshøjskolen i Gøteborg.

”Food & Beverage er et kerneområde, som er under kraftig udvikling hos Scandic. Samtidig er det også en del af vores forretning, hvor vi har et stort potentiale for yderligere vækst. Derfor er vi glade for at byde Ulrika velkommen til ledelsesteamet, hvor hun med sin solide erfaring inden for området, kommer til at tilføre meget”, udtaler Anders Ehrling, CEO for Scandic. 

”At lede Nordens største virksomhed for mad og drikke inden for hotelverdenen er naturligvis en stor udfordring, men samtidig uhørt spændende. Ambitionen er at mit team og jeg sammen vil skabe nye spændende oplevelser og løfte Scandics mad og drikke til endnu højere højder for vores gæster”, siger Ulrika Garbrant. 

For yderligere information kontakt: 
Anders Ehrling, CEO Scandic, Tel: +46 8 517 35 167
Margareta Thorgren, VP Group Communication, Scandic, Tel: +46 8 517 352 54
Ulrika Garbrant, VP Food & Beverage, Scandic, Tel: +46 8 517 350 00

Hver dag arbejder Scandics 7.500 medarbejdere med ét mål for øje - at du trives. Som Nordens mest bæredygtige hotelkæde har vi altid fokus på miljø, socialt ansvar og tilgængelighed. Scandic er Nordens største hotelkæde med ca. 155 hoteller i otte lande, omkring 30.000 hotelværelser og en omsætning på 923 millioner EUR. Vi vil være mere end bare et hotel – et sted, hvor mennesker mødes, arbejder og inspireres.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar