Skip to main content

Scandic overtager portefølje med otte hoteller i Norden

Pressemeddelelse   •   Jan 18, 2017 08:00 CET

Scandic Hotels, Nordens markedsledende hoteloperatør, har indgået aftale med hotelselskaberne Pandox og Ejendomsspar om at overtage driften af otte hoteller i Norge, Sverige og Danmark. Aftalen indebærer et øget samarbejde mellem parterne og en styrket position for Scandic Hotels på det nordiske marked.

Totalt omfatter aftalen 1708 værelser, fordelt med 1136 i Norge, 357 i Sverige og 215 i København. Syv af hotellerne ejes af Pandox og ét af Ejendomsspar. Pandox står i dag for driften af samtlige hoteller. Parterne er blevet enige om langsigtede variable indtægtsbaserede lejekontrakter for hotellerne. Scandic Hotels og Ejendomsspar/Rica Eiendom er også blevet enige om renovering samt forlængelse af eksisterende lejekontrakt for Scandic Holmenkollen Park Hotel i Norge.

Aftalen omfatter blandt andet Oslos førende hotel, Grand Hotel som dateres helt tilbage til slutningen af 1800 tallet. Hotellet har gennem de seneste 18 måneder gennemgået en omfattende renovering. Grand Hotel som ejes af Ejendomsspar, bliver Scandics sjette Signaturhotel i Norden. Signaturhotellerne, ”by Scandic”, er alle kendetegnet af en unik karakter og design, samt kundetilbud som afspejler kollektionen. Haymarket by Scandic og Grand Central by Scandic i Stockholm er to eksempler som blev lanceret sidste år.

Lillehammer Hotel, Meetingpoint Hafjell, Thon Hotel Fagernes og Thon Hotel Sørlandet i Norge indgår også i aftalen, og Best Western Plus Prince Philip og The Hub Hotel i Stockholm, samt First Hotel Copenhagen i København. Alle hoteller har en stærk position i møde-, forretnings- og feriesegmentet på sine respektive markeder. De vil så hurtigt som muligt re-brandes og indgå i Scandics portefølje.

Overdragelsen finder sted uden overdragelsessum og alle hoteller forventes at bidrage positivt til Scandic Hotels EBITDA allerede fra 2017. Samtlige hoteller skal renoveres og bygningsejerne står for de fleste af de resterende investeringer indtil Scandic overtager driften.

  • Vi styrker vores position som den markedsledende hoteloperatør i Norden, og forankrer samtidig vores langsigtede og fremdriftsrige partnerskab med Pandox. Jeg ser utrolig meget frem til at drive og videreudvikle disse hoteller, og til at profilere Grand Hotel i Oslo som et Signaturhotel ”by Scandic”, siger Frank Fiskers, President & CEO, Scandic Hotels Group.
  • Aftalen er i overensstemmelse med Pandox’ strategi om at være aktiv i hele værdikæden og efter drift overtagelse og re-banding, at udleje hotelejendomme og styrke operatører. Gennem aftalen med Scandic, som er vores største samarbejdspartner, styrker vi lejeporteføljen med syv konkurrencedygtige lejekontrakter med én dygtig operatør, og øger vores strategiske ydeevne yderligere, siger Anders Nissen, VD Pandox.
  • Med overtagelsen af First Hotel Copenhagen i København betyder det, at vi kan tilbyde et endnu bredere udbud i København. Hotellet passer rigtig godt ind i Scandics øvrige hotelportefølje. Hotellet har topmoderne og fleksible faciliteter, det er ny renoveret og ligger strategisk godt ved indkørslen til København. Vi glæder os over at øge vores kapacitet i Sydhavnen, pr. 1. maj 2017, og med to hoteller dér at kunne imødekomme efterspørgslen, siger Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark.

Overtagelsen af hotellerne i Norge er betinget af godkendelse af de norske konkurrencemyndigheder. Det er planen at Scandic Hotels overtager driften i etaper i løbet af andet kvartal 2017.

For yderligere information kontakt venligst:
Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark, tlf.: 3348 0455
Elin Westin, kommunikationsdirektør, Scandic Hotels Group, tlf.: +46 (0) 702 777526

Scandic is the market leader in Nordic hospitality with an network of almost 230 hotels with 42,000 rooms in seven countries and run by 14,000 team members. Scandic Friends is the biggest loyalty program in the Nordic hotel industry with 1.5 million members. Responsibility is a part of Scandic’s DNA and Scandic is the ‘best hotel brand’ in the Nordics (BDRC 2014).

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar