Skip to main content

Scandic Palace Hotel kåret til Danmarks ’Leading Business Hotel 2019’ ved World Travel Awards

Pressemeddelelse   •   Jun 09, 2019 09:05 CEST

Scandic Palace Hotel

Scandic Palace Hotel blev sent i aftes kåret til Danmarks ’Leading Business hotel 2019’ ved World Travel Awards. Her anerkendes de bedste aktører i rejsebranchen. Det er repræsentanter fra branchen, der selv stemmer på sine favoritter. Det er femte gang, at Palace-hotellet hædres med den prestigefulde titel.

Det ikoniske Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen i København modtog sent i aftes titlen som Danmarks ’Leading Business Hotel 2019’. Det skete ved World Travel Awards’ store gallaarrangement, der blev afholdt på Madeira. World Travel Awards anerkender de bedste aktører i rejsebranchen, og det er brancherepræsentanter, der selv stemmer på sine favoritter.

De andre nominerede i kategorien var AC Hotel Bella Sky, Radisson Blu Scandinavia Hotel og Radisson Collection Royal Hotel. Det er femte gang, at Scandic Palace Hotel modtager den fornemme hæder – også i 2013, 2014, 2015 og 2018 blev hotellet kåret til ’Leading Business Hotel’ i Danmark.

”Jeg er utrolig stolt over, at vi endnu en gang er kåret til Danmarks førende businesshotel. Denne pris er noget helt særligt, da det er branchekollegaer, der har stemt os ind på førstepladsen. Hæderen dedikeres til alle hotellets medarbejdere, der hver eneste dag arbejder stenhårdt for at sikre, at vores gæster har en fantastisk oplevelse, hvad enten de holder møde, bor eller spiser hos os. At vi tager denne prestigefulde titel for femte gang, er en kæmpe cadeau til hotellets medarbejdere og hele Scandic,” siger Mads Brockmann-Petersen, hoteldirektør på Scandic Palace Hotel.

Om World Travel Awards
World Travel Awards blev etableret i 1993 for at anerkende, belønne og fejre ekspertise på tværs af alle sektorer i turistindustrien. I dag anerkendes WTA-mærket globalt som det ultimative kvalitetsmærke, hvor vinderne sætter branchestandarden. Læs mere om World Travel Awards her.

Om Scandic Palace Hotel
Hotellet blev bygget 1910 på Rådhuspladsen og var samlingssted for københavnere, royale familier og internationale gæster. Eksempelvis har filmstjerner som Judy Garland og Audrey Hepburn boet på hotellet. Scandic har drevet Palace-hotellet, der er et af Københavns vartegn, siden 2009. Hotellet har 169 værelser og eksklusive mødelokaler.

Pressekontakt
Kommunikationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 2247 2860 eller daniel.kirchhoff@scandichotels.com

Scandic er Nordens største hotelkæde med 280 hoteller og i alt 57.000 værelser. Selskabet opererer i seks lande og har 18.000 medarbejdere. Loyalitetsprogrammet "Scandic Friends", der har to millioner medlemmer, er det største i den nordiske hotelbranche. Scandic er Danmarks største hoteIkæde med 26 hoteller og knap 2000 medarbejdere på Sjælland, Fyn og Jylland. I 2017 blev Scandic kåret som 'Danmarks bedste arbejdsplads' af Great Place To Work. I 2018 blev Scandic kåret til 'Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion'.

Læs flere nyheder fra Scandic her.