Skip to main content

Scandic Regina blandt Danmarks 25 bedste hoteller

Pressemeddelelse   •   Jan 27, 2018 11:08 CET

Scandic Regina i Herning er netop kåret som et af Danmarks 25 bedste hoteller i den prestigefulde Travellers’ Choice Awards 2018. Det er verdens største rejseportal Tripadvisor, der står bag kåringen. Det er tredje gang i træk, at Scandic Regina kan bryste sig af den fornemme hæder.

Scandic Regina i Herning er netop kåret til et af Danmarks 25 bedste hoteller i Travellers’ Choice Awards 2018. Det er verdens største rejseportal, Tripadvisor, der står bag kåringen, hvor millioner af rejsende bedømmer deres favorithoteller. Det er tredje gang i træk, at det midtjyske hotel inkluderes på den prestigefulde liste.

”Vi er ekstremt stolte over at være blandt de 25 bedste hoteller i Danmark. På Regina er vi optaget af og arbejder hårdt for at tilbyde vores besøgende et kvalitetsophold. Det gælder både i forhold til oplevelsen af værelset, servicen og maden i restauranten. At de rejsende kvitterer for det hårde arbejde ved at give os denne hæder for tredje gang i træk, er helt fantastisk og en stor cadeau til alle hotellets medarbejdere,” siger Rikke Bøndergaard, hoteldirektør på Scandic Regina.

Et hus for alle
Udover at tilbyde overnatning kan besøgende også benytte Scandic Regina til konferencer og selskaber. Videre oplever hotellet, at lokale også i stigende grad er at finde i restauranten og baren. Og i fremtiden er det planen, at endnu flere skal benytte hotellets faciliteter.

”Vi har et ønske om at være et mødested i byen. Eksempelvis har vi oplevet en stor interesse for vores ”Angus-aftener” i weekenden, hvor vi har set en stigning af besøgende. I vores hus er alle velkomne, både indlogerede og lokale, og vi arbejder kontinuerligt på at skabe aktiviteter og tilbud, som gør det attraktivt at besøge os. Denne nylige hæder viser os, at vi er på vej i rigtig retning,” siger Rikke Bøndergaard.

Læs mere om Traveller’s Choice Awards her: https://www.tripadvisor.dk/TravelersChoice

For mere information:
Hoteldirektør Scandic Regina Rikke Bøndergaard, tlf. 23 68 04 79

Scandic er Nordens største hotelkæde med 280 hoteller og i alt 55.000 værelser. Selskabet opererer i seks lande og har 16.000 medarbejdere. Loyalitetsprogrammet "Scandic Friends", der har to millioner medlemmer, er det største i den nordiske hotelbranche. Scandic er Danmarks største hoteIkæde med 24 hoteller og i alt 1.200 medarbejdere på Sjælland, Fyn og Jylland. I 2017 blev Scandic kåret som 'Danmarks bedste arbejdsplads'.

Læs flere nyheder fra Scandic her.