Gå til indhold
Ny undersøgelse fra Scandlines afslører: Kvinderne bestemmer hvor ferien går hen

Pressemeddelelse -

Ny undersøgelse fra Scandlines afslører: Kvinderne bestemmer hvor ferien går hen

Scandlines løftede i dag på et pressemøde sløret for en undersøgelse af danskernes ferievaner, som rederiet har fået foretaget af Analyse Danmark. Undersøgelsen afslører, hvem der bestemmer mest i de danske familier, når der står ’ferie’ i kalenderen.

Mange mænd vil nok påstå, at det er kvinden i familien, der har bukserne på i forhold til de fleste ting. En ny undersøgelse viser, at kvinderne i hvert fald bestemmer én vigtig ting – nemlig hvor ferien skal gå hen.

Af de adspurgte personer, der svarede ’ja’ til, at de tager på bilferie, svarede hele 58 procent, at kvinden i huset er den, der har mest at skulle have sagt, når der skal træffes beslutninger om målet for årets ferie.

Går man kønnene lidt på klingen, viser det sig, at mændene tror, at de bestemmer meget mere, end de gør: 59 procent af de adspurgte mænd mener, de bestemmer, hvor ferien går hen, mens kun 43 procent af kvinderne mener, manden i huset er den, der har mest at skulle have sagt her.

Ser man på, hvad de to køn vægter højest på ferien, er der til gengæld rørende enighed om, hvad der står i de øverste felter på ønskelisten. Blandt danskere under 50 år er samvær med familie og venner særlig vigtigt som udgangspunkt for ferien – 53 procent af de 30-49-årige lægger vægt på det sociale og hyggelige aspekt af ferien.
Desuden er naturoplevelser og afslapning også noget, vi danskere prioriterer højt, når vi planlægger vores ferie.

Berlin og Copenhagen

På pressemødet afslørede Scandlines desuden nyheder fra egne rækker omkring to nye og moderne færger, som rederiet forventer at kunne sætte i søen senere på året. De to færger vil sejle på ruten Gedser-Rostock, som er den mest optimale rute at tage, hvis man rejser i retningen mod Berlin.

”Med de nye færger får vi dobbelt så meget kapacitet til vores kunder. Der bliver plads til 460 biler og 1.300 passagerer, og så er færgerne moderne og har blandt andet meget flotte buffetområder og nye, lækre parfumeshops,” fortæller Morten Haure-Petersen, CCO hos Scandlines.

De to nye færger får navnene ’Berlin’ og ’Copenhagen’, og de skal sejle danske rejsende mod en lang række europæiske destinationer, blandt andet i det nordtyske.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et stort europæisk færgerederi. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer Scandlines en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2014 transporterede Scandlines 11,1 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler, 700.000 fragtenheder og 50.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.