Skip to main content

Scandlines byder på gratis is

Pressemeddelelse   •   Jun 30, 2016 14:53 CEST

Scandlines sejler feriehungrende gæster fra Rødby til Puttgarden, hvor de hele sommeren kan handle døgnet rundt fra torsdag morgen til søndag aften.

Der er noget ved at sejle! Og for rigtig mange danskere starter ferien med en tur med færgen fra Rødby til Puttgarden, inden rejsen fortsætter ned gennem Europa. I færgehavnen i Rødby byder Scandlines kunderne på gratis is på de store rejsedage i juli.

For at bidrage yderligere til en god kundeoplevelse uddeler Hjem-IS på vegne af Scandlines gratis is til kunderne i opmarchbanerne i Rødby på udvalgte dage i juli.

”Vi vil gerne give kunderne en god overraskelse, når ferien starter. Efter en is og en afslappende sejltur er ferien godt i gang,” siger Anette Ustrup Svendsen, Communications Manager hos Scandlines.

Isbilen deler is ud mellem klokken 10:00 og 21:00 den 1., 2., 8., 9. og 16. juli 2016.

Vel ankommet til Tyskland ønsker mange at benytte sig af fordelene ved at handle i verdens største grænsehandelsbutik. Fra den 1. juli 2016 udvider BorderShop Puttgarden derfor åbningstiderne. Det betyder blandt andet, at man hele sommeren kan handle døgnet rundt fra torsdag morgen til søndag aften.

BorderShop Puttgardens åbningstider:

MandagKl. 04.00 - 21.00
TirsdagKl. 04.00 - 21.00
OnsdagKl. 04.00 - 21.00
TorsdagKl. 04.00 - 24.00
FredagKl. 00.00 - 24.00 (hele døgnet)
LørdagKl. 00.00 - 24.00 (hele døgnet)
SøndagKl. 00.00 - 21:00

Med højsæsonens mange biler ned gennem Europa kan det være en fordel at rejse på skæve tidspunkter som sen aften eller tidlig morgen. ”Hvis vores kunder på den måde gerne vil undgå for eksempel kø omkring Hamburg, skal de selvfølgelig fortsat have mulighed for at hente kolde forfriskninger og ferieslik i vores BorderShop,” siger Kerim Lindved Aydin, direktør for grænsehandel hos Scandlines BorderShop.

Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2015 i alt 15 millioner passagerer, 3,3 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 65.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Scandlines ejer og driver to BorderShops i havnene i Puttgarden og Rostock. Med sine 8.000 kvadratmeter er BorderShop Puttgarden verdens største grænsehandelsbutik med et kæmpe udvalg af kvalitetsprodukter inden for øl, vin, vand og spiritus samt slik, snacks og chokolade til attraktive priser. Inden for vinsortimentet alene er der mere end 800 forskellige produkter at vælge imellem, og med over 400 forskellige slags whisky har BorderShop et af verdens største udvalg på området.

Vedhæftede filer

PDF-dokument