Gå til indhold
Scandlines indsætter ekstra færge på overfarten Rødby-Puttgarden

Pressemeddelelse -

Scandlines indsætter ekstra færge på overfarten Rødby-Puttgarden

Scandlines har indsat færgen M/F Mercandia VIII for at øge kapaciteten i de kommende måneder, mens passagerfærgen M/F Prinsesse Benedikte er på værft.

M/F Mercandia VIII vil fra onsdag den 15. april 2015 fragte lastbiler på de travleste tidspunkter for fragt, nemlig tirsdag til fredag.

Scandlines’ M/F Holger Danske, der primært sejler med særligt gods på ruten, har samtidig øget antallet af daglige ture. De to fragtfærger flytter således lastbiler fra passagerfærgerne på ruten og giver dermed plads til flere personbiler.

M/F Prinsesse Benedikte er en af fire passagerfærger, der betjener ruten Rødby-Puttgarden. Færgen blev beskadiget under et planlagt værftsophold i marts måned. Indtil udgangen af juni 2015 er der derfor afgang hver 40. minut fra både Rødby og Puttgarden mod normalt hver 30. minut.

”Vores første prioritet er at sikre den nødvendige kapacitet for både passagerer og fragtkunder på Rødby-Puttgarden. Med indsættelsen af en ekstra færge sigter vi mod at undgå ventetid, indtil vi forventet er tilbage i normal drift i slutningen af juni,” forklarer Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.

Scandlines har chartret M/F Mercandia VIII fra HH-Ferries, hvor skibet normalt fungerer som reservefærge på overfarten Helsingør-Helsingborg. M/F Mercandia VIII er 95 meter lang og 15,27 meter bred og kan laste 14-15 lastbiler.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et stort europæisk færgerederi. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer Scandlines en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2014 transporterede Scandlines 11,1 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler, 700.000 fragtenheder og 50.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.