Gå til indhold
Scandlines' hybridfærge M/F Prinsesse Benedikte
Scandlines' hybridfærge M/F Prinsesse Benedikte

Pressemeddelelse -

Scandlines og COOL4SEA udvikler nyt innovativt kølesystem

På Scandlines’ hybridfærge M/F Prinsesse Benedikte bliver overskudsvarme fra skibet brugt til at køle batterierne. Bag det innovative system står det nystartede firma COOL4SEA, der er klar til at lave kommercielle løsninger.

Tilbage i 2016 installerede firmaet COOL4SEA sit innovative kølesystem på Scandlines’ hybridfærge M/F Prinsesse Benedikte, der sejler på ruten Rødby-Puttgarden. Siden da har skibet fungeret som kombineret showroom og pilotprojekt for det nye system. COOL4SEA fik på denne måde både mulighed for at teste systemet grundigt og videreudvikle det.

Idéen bag systemet er som sådan ikke ny: Overskudsvarme anvendes til at generere køling.

”Udfordringen ved at bruge absorptionskøling til søs ligger i, at processen normalt ikke tåler bevægelser og vibrationer,” forklarer Christian Fonnesbæk Jensen, maskinmester og medejer af COOL4SEA. ”Vi har udviklet et system, der tåler bevægelse, og vi har testet det helt op til 45 grader hældning, så det tåler alle scenarier til søs.”

For Scandlines ligger fordelene lige for. Da systemet anvender restvarme fra maskinen, sparer rederiet brændstof.

”Kølesystemet ligger godt i tråd med Scandlines’ grønne agenda, da vi sparer en del olie, der ellers skulle bruges til at producere strøm til køleanlægget. Samtidig er der ingen driftsomkostninger forbundet med det nye anlæg,” udtaler Carsten Johansen, Senior Chief Engineer hos Scandlines. Det ligger i tråd med COOL4SEA’s filosofi om både at reducere omkostningerne til vedligehold og brændstof.

”Samarbejdet med Scandlines har være ukompliceret og frugtbart. Og at systemet fungerer på en færge, der stort set aldrig ligger stille, har overbevist os om, at vores produkt fungerer,” siger Christian Fonnesbæk Jensen, som er meget tilfreds med testforløbet på M/F Prinsesse Benedikte.

COOL4SEA forventer at være klar til at lave kommercielle løsninger i slutningen af 2018.

Magasinet Maskinmesteren bragte i sit februar-nummer en artikel om COOL4SEA. I den forbindelse blev der optaget en film om firmaet og kølesystemet om bord på M/F Prinsesse Benedikte.

Læs artiklen ”Overskudsvarme anvendes til køling hos Scandlines“ i Maskinmesteren. Her kan du også se filmen om samarbejdet.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2016 i alt 15 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 1 million fragtenheder og 64.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.